Your Rainbow Panorama
på toppen af ARoS er i virkeligheden to væsensforskellige kunstværker:
Ét når man går rundt i den 150 meter lange regnbuefarvede rundgang, og
et andet når man traver rundt nede i byens gader og kikker op på
skulpturen på taget af ARoS.
Indefra udfordrer den på forunderlig vis
vores oplevelse af farver. Udefra udfordrer den ARoS’ arkitektoniske ide
– og den udfordring er knap så vellykket.
Klassisk Eliasson
Eliasson
leverer med farvecirklen endnu engang den vare, der har gjort ham
verdenskendt; et spektakulært værk i grænselandet mellem arkitektur og
kunst. Et værk som åbner museumsgæsternes øjne for, at kunst ikke kun
skal ses gennem øjnene, men opleves med hele kroppen.
På rundtur i farverne
Går
vi op på taget og rundt mellem de regnbuefarvede glasplader ser vi
Aarhus indhyllet i farver; blå, rød, gul, grøn alt efter
verdenshjørnerne. Men værket gør mere end at svøbe Aarhus i alle
regnbuens farver.
Deroppe,
blandt andre kunstinteresserede og højt hævet over resten af byen,
bliver vi opmærksom på et mærkeligt fænomen i vores oplevelse af farver;
hver gang vi standser op forsvinder intensiteten i den farve der
omgiver os, og hver gang vi begynder at gå vender farveintensiteten
tilbage.
Øjets indre
Det
skyldes en mærkelig proces i vore øjnes indre. De reagerer på intense
farver ved at skabe et efterbillede i farvens komplementærfarve.
Hvis vi
standser op og ser på Domkirkens tårn gennem det gule glas vil øjets
indre på forunderlig vis skabe et blåt efterbillede der dæmper vores
oplevelse af den gule farves intensitet.
Begynder
vi igen at bevæge os vender farvernes fulde intensitet tilbage, for så
længe vi bevæger os med rask fart får øjnene ikke tid til at skabe det
farvekorrigerende efterbillede.
Således bindes synet og kroppen sammen i en fælles sansning af Eliassons værk.
Farvecirklen set fra gadeplan
Men Your Rainbow Panorama opleves
ikke kun indefra. Langt de fleste mennesker vil se farvecirklen i
forbifarten når de går, cykler eller kører i bil gennem Aarhus centrum.
Den er i al sin farveladethed blevet et pejlemærke på linje med
domkirken og rådhustårnet.
Set fra gadeplan er Your Rainbow Panorama
en kæmpestor og farverig, omend meget traditionel skulptur der står
oven på en halvkedelig rød murstensbygning. Og det er forvandlingen af
ARoS-bygningen, der er skulpturens største problem.
ARoS-bygningens ide
Da
ARoS endnu stod uden Eliassons værk var bygningens store kvalitet den
kompromisløse parring af murstenskubens massive stramhed og den lysende
hvide let bugtende gade, der gennemskar hele museet og tillod himlens lys
at nå næsten helt ned i kælderen.
Denne
elegante modsætning mellem det mørke ydre og det lyse indre, mellem
lethed og tyngde, mellem det afvisende og det indbydende er nu afløst af
det abstrakte og geometriske sammenstød mellem en kube og en cirkel.
En cirkel som binder alting sammen
Eliassons
cirkel binder den gennemskårede kube sammen, svækker spændingen og
udglatter modsætningen mellem bygningens indre og ydre.
ARoS er med
glorien på toppen blevet en mere kedelig bygning. Den er forvandlet til
en sokkel af røde mursten der bærer Your Rainbow Panorama.
En
kropslig erkendelse ender som arkitektonisk udviskning, og det siger
både noget om Eliassons styrker, position i kunstlandskabet og museets
begrænsninger.
Og fred være med det.
![[AWA] Art Weekend Aarhus](http://www.kunsten.nu/data/cache/article/articleTheme_59.130_65.jpg "[AWA] Art Weekend Aarhus")
Den mest kvalificerede jeg har læst hidtil.
Peter Laugesen anmelder i øvrigt værket for Information. Det bliver angiveligt råt for usødet.
Det startede som et besøg med en plasticpose med tegninger. Jeg ville gerne sælge. Denne praksis gentog sig over en årrække, – ikke altid med det ønskede resultat
Men som et biprodukt fik jeg et indblik i museets vedholdende bestræbelser for at vinde gehør og opbakning til ideen om et nyt og større kunstmuseum.
Magasinerne var for små (det samme argument som Randers Kunstmuseum nu bruger), og man arrangerede internationale udstillinger, Gilbert & George, Jeff Koons, Cronhammar, hvor man kunne mistænke ledelsen for bevidst at spekulere i fysisk store værker, som man så havde svært ved at få ind i bygningen. Værker, der gik ringe i spænd med murstensvægge, gulvtæppe og lavt til loftet.
Jeg lavede selv et forslag, en lille skulptur fra 1986, til et nyt kunstmuseum. Men derudover havde jeg ingen fornemmelse for, hvad et nyt kunstmuseum ville betyde.
Først da det ny Aros var realiseret på bakken ved Musikhuset, forstod jeg, hvad andre havde forstået: Location, location … Derudover et indre med en tidssvarende lofthøjde og nogle unikke rum i kælderen til permanente installationer.
Men bygningens ydre fandt jeg ikke inspirerende. Nuvel, røde danske sten, men ellers en ikke særlig imødekommende lukket klods à la Joakim von And’s pengetank.
Men så skete det igen. Her den anden dag.
Jeg kom cyklende fra biblioteket, og den allerførste orange glassektion var lige blevet monteret på toppen af museet. Jeg så det, og jeg kunne se det.
Dér faldt 25 øren.
(Jeg havde nok set modellen af Olafur Eliasson’s ring, – og så alligevel ikke.)
Med regnbuen bliver Kunstmuseum Aros forvandlet fra en intetsigende klods til en markant bygning.
Museet får en visuel identitet, der positionerer det blandt kunstmuseer. En cirkel på toppen af en firkant. En cirkel i alle regnbuens farver.
Et landmark, der i fremtiden vil blive synonymt med byen (som operaen i Sidney).
Respekt for dem, der så dette, før nogen kunne se det.
Jeg har endnu ikke bestemt mig for, om cirklen er stor kunst (det må vente, til jeg får mulighed for at stå der oppe). Det er i øvrigt en forfængelig detalje, hvad jeg skulle mene i den sammenhæng.
Men jeg fornemmer, at cirklen ligner værdi for Aros og for Aarhus.
… krydstogtskibe anløber, besøg i Domkirken og Den gamle By, – afsluttet med udsigten fra toppen af Aros.
Uddrag fra min blog: http://janskovgard.wordpress.com/2011/02/20/aros/
En mega kolos/bulldozer presset ned mellem de gamle smukke bygninger.
Synet henleder mine tanker på invasion af fremmede magter.
Nu har den også fået stærke farver på toppen.
Liv på bulldozeren og byrummet.
Både fascinerende og ???? (ved ikke hvilket adjektiv, måske poppet eller banal), men de gamle bygninger bukker endnu mere i farveladen.
Den slår til enhver tid - "den blå vogn" og "det skæve hus" i Tivoli
med sine "fysiske påvirkninger" af mennsket !
6 kantet udfra de 6 kanterstråler små lysopfangere ud,dette er hvis vand er sundt,hvilket ikke er tilfældet,det kan afhjælpes ved at instalere
Grander Vandvitalisering,det burde være et must! hvor mange mennesker mødes!Link:www.vandvital.dk Hilsen Christina