Kunstneren kort
Armsrock har fortrinsvist gjort sig bemærket i det offentlige rum med tids- og stedsspecifikke installationer, der udspringer af og kommenterer på selvsamme rum, som de placeres i. Han arbejder dog ikke udelukkende uden for gallerier og museer. I løbet af de senere år har han således flere gange bevæget sig inden for udstillingsinstitutionernes mure, hvor han udstiller under sit eget navn, Asbjørn Skou. 

Baggrund og praksis
Med tegningen som middel undersøger og fortæller Asbjørn Skou historier om vores fælles liv og om det at være menneske. Han bruger sine personlige relationer og observationer af det, han ser ske omkring sig til at skabe konkrete abstraktioner over fragmenter af virkeligheden. Skou gentager kvaliteterne fra klassisk tegning i sit ofte serielle arbejde, hvor rækken af billeder tilsammen skaber en fælles fortælling.

I sine tidlige værker portrætterede han nogle af de menneskelige handlingsrum, som karakteriserer det urbane samfund, for at undersøge de præmisser og omstændigheder, som kendetegner det at leve i og med byen. Med kul og tusch tegnede Skou øjeblikke og mennesker på kanten af samfundet – de ensomme, fortabte, hjemløse, gamle, tiggerne og misbrugerne – i fuld størrelse i et forsøg på at indfange de historier, der er indlejret karakterernes bevægelse og former og som forlængelse af en samfundskritisk tradition i dansk kunst.

I de tidlige værker eksperimenterede Skou med brugen af tegningens kunstneriske udtryk i forhold til intervention og kommunikation med byrum. Tegningerne klæbede han op på mure og vægge i byrummet. Portrætterne vendte på den måde tilbage til oprindelsesstedet og gled ind i gadens dagligdag som forgængelige observationer og udsagn.

Forgængeligheden udgør en central faktor for Skous kunstneriske praksis. I byrummet er forgængeligheden værkernes naturlige omstændighed. Han skaber således kun én af hver tegning og fastholder derved observationen af et ellers forglemmeligt øjebliksbillede i et udstrakt øjeblik. Fra midten af 00’erne har han endvidere arbejdet med tegning i forbindelse med lys og projektion af sine tegninger og brugt dette til at intervenere i forskellige byrum med.

Skou arbejder dog ikke udelukkende uden for de konventionelle kunstneriske institutioner. Det institutionaliserede rum ser han til gengæld som en platform, der stiller andre udfordringer end dem, han finder i byrummet. Når forgængeligheden af hans værker bringes indenfor i et kontrolleret, institutionelt miljø, opponerer det til den traditionelle værkopfattelse. Når værker ikke længere er salgbare, bliver de kontroversielle i forhold til kommercielle udstillingssteder.

På sin soloudstilling Impossible Society på Vejle Kunstmuseum i 2011 tegnede han eksempelvis flere af værkerne direkte på væggen, men solgte dog et enkelt af værkerne til museets samling.

LÆS ANMELDELSE AF UDSTILLINGEN IMPOSSIBLE SOCIETY HER

Hvad enten han udstiller på gaden eller museet, bruger han kunsten som en visuel kritik og refleksion over kulturelle konstruktioner. Det er samfundets opbygning, værdier og blinde pletter, der interesserer ham i hans dokumentariske og kritisk undersøgende arbejde over livet i byen, dens strukturer og udtryksformer.

Det figurative, detaljerige og genkendelige formsprog såvel som hans insisteren på at sætte store samfundsrelaterede spørgsmål på dagsordenen er markante temaer. Det er vigtigt for Skou at bruge kunsten til at kommunikere, både inden for og uden for de dertil etablerede platforme, og at prøve at arbejde ud fra den ide, at kunstneren kan have en aktiv social rolle. Skou undersøger således, hvordan han kan bruge tegningen som et middel til at gå i forbindelse med forskellige tematiske og fysiske rum.

Beskrivelse af kommende udstilling
Should the Light Not Take Us er titlen på Asbjørn Skous ideologikritiske udstilling hos Galleri Profilen i Århus. Udstillingen byder blandt andet på kæmpemæssige kultegninger på papir af fotografier, avisudklip og diverse arkivmaterialer, der balancerer på grænsen mellem originale værker og reproduktioner af motiver fra vores kollektive kultursamling.

Billederne repræsenterer bestemte aspekter af det, der kendetegner ideologiske såvel som metafysiske handlingsrum. Ikke så meget for at ligestille de to som for at udfordre vante forestillinger om en sammenhængende kosmologi og den kendsgerning, at mennesket danner fællesskab gennem billeder, fetichdyrkelse og rituelle handlinger. Da tegningen i Skous egen optik ligger meget tæt op ad håndskriften, fremstår tegningerne som hans personlige skrift, der omformulerer historien og skaber nye sammenhænge og åbner op for nye fortolkninger. 

Portfolio