Bill Bach, du kommer fra Street Art-miljøet og dens kunst; hvorfor dette skifte i medie? Fra graffiti-væg til lærreder?
“Jeg synes ikke jeg har skiftet medie. Jeg startede med at male graffiti først i firserne i provinsen, hvor der ikke var lovlige vægge og den slags. Så det var enten ud i byen, i ly af mørket eller at male på plader eller lærreder i baghaven. Det at male på andet end vægge, har været med fra starten."

“Det var så først i starten af halvfemserne, at jeg fik et ønske om at kunne male traditionelt og kom i gang med penslen, med forbilleder som Dali, Robert Williams, og Kluge: folk med håndværket i orden? Jeg har så haft graffitien ved siden af ‘on and off'"

“Jeg synes, det er super fedt når de to stilarter blandes. Det vel nærmest det, vi i dag kalder ‘Street-Art' tilsat en god gang commercial-art og noget klassisk grafisk håndværk."

Især Eisners skumle storbyer og brug af typografi. og Vaughn Bode's bløde tegnestil har haft uhørt stor indflydelse på graffitikunsten. Jeg tror attraktionen i tegneseriefigurer for mig ligger i det ikke-accepterede."

“Jeg synes helt klart, at der er brug for det gode naive forbillede i en til tider egoistisk og afstumpet verden. Nogle do good'ers. Og jo, intet er jo helligt mere. Vi har jo en lang tradition for at tugte dem vi elsker. Sååe –kom lige ned til os, Supermand!"

Kan man sige, at du aktualiserer figurerne ved at lade dem have en nutidig livsstil?
“I søgen efter nye historier og vinkler er superheltene i dag for længst blevet menneskeliggjorte."

Der findes et utal af grafiske noveller (som det vel hedder i dag?) hvor vores ellers så renskurede superhelte, bliver sat i problemstillinger og dilemmaer, som er mindst lige så skræmmende, sjove eller dumme, som dem vi selv, til tider, roder os ud i som mennesker?"

Anne Juul Christophersen, du arbejder med en anden tegneserietradition end Bill i dine malerier – du har eksempelvis en del kunsthistoriske referencer. Din inspiration til serien Zukunft er mangategneserier. Hvorfor netop manga-tegneserier?
“Grunden til at jeg har valgt at bruge mangaen i mine malerier er, at jeg ser hele den enorme manga-industrien som et synonym for vores tid – og den fremtid, vi går i møde, hvis vi ikke passer på."

“I mangafilmene er der eksempelvis kun få billeder i sekundet. Det, at der er så få billeder gør, at det er meget hurtigere at fremstille en mangategnefilm end andre typer tegnefilm med flere billeder per sekund. Det vil sige, at produktionen er gjort så effektiv som muligt - og sådan er der jo desværre rigtig meget, der er i vores samfund. Hvorfor ikke satse på kvalitet frem for kvantitet?"

Anne siger videre om sin fascination af mangaen:
“Jeg elsker de benhårde hitmænd og de søde piger. Pigerne er ofte meget sejere og mere rå, end man skulle tro ved først øjekast. I det hele taget er jeg vild med de store kontraster der er i manga-figurerne."

“Jeg synes at det er spændende at lege med et mix af østens og vestens forskellige kulturbaggrund. I den her globale verden vi lever i - er det selvfølgelig fint stadig at bevare særtræk. Men på samme tid er det også fedt at mødes. Det er jo i mødet det hele sker!"

Fra tegneserie til malet figur
“Den enkle rene streg som mangaen er skabt af - indeholder en grafisk skønhed ifølge Anne, som hun synes er spændende at få med ind i maleriet. Hun siger:

“Mange af mine manga-inspirerede malerier indeholder også elementer fra andre sammenhænge. Det bliver derfor ofte mødet mellem mangaen og andre kulturelle indspark, som står i centrum i maleriet."

“Parafraserne i min Enigmaserie handler om mødet: mødet mellem historien og nuet - mødet mellem beskueren og personen på maleriet. I bund og grund handler mine malerier om fortællinger, - menneskets fortælling - til alle tider. Før, nu og i fremtiden.

“Netop derfor har jeg valgt at tage tre forskellige serier med på udstillingen - både Enigma, Being Human og Zukunft. Tilsammen repræsenterer de fortid - nutid og fremtid."