Zevs er et af de helt hotte navne indenfor Street-Art kunsten i dag. Nogle kender ham måske allerede for sine optegninger af skygger i den parisiske nat, eller for sin storstillede aktion Visuel Kidnapning, hvor Zevs i bogstavelig forstand kidnappede en kvindelig model fra et kæmpe reklamebanner. Han skar modellen ud af banneret og sendte hendes afklippede fingre samt krav om løsepenge til det pågældende firma.
På Glyptoteket kan man se dokumentation fra disse aktioner i særudstillingen ELECTROCHOK, hvor Zevs udstiller sine værker side om side med museets faste samling af klassisk kunst.

En guidet tur gennem museet
Små gule pile der ligner lyn, guider dig rundt i museet. I et rum vises videoen Visuel Kidnapning - i et andet kan man blandt andet se billeder af de optegnede skygger og af de såkaldte ’likviderede logoer' - eksempelvis et Coca-cola-logo, som har fået et ekstra lag løbende maling, så det ser ud som om, logoet er ved at smelte og gå i opløsning.

Street art og klassisk kunst
Andre steder på museet bliver man ledt til den faste samling, og her kan man blandt andet se en video af Zevs i færd med at optegne en skygge. I skyggen ligger en sovende hjemløs, der også kaster skygger, og som derfor ligeledes bliver tegnet op. Ved siden af denne video hænger den franske impressionist - og Zevs’ landsmand - Édouard Manets portræt af en vagabond, Absinthdrikkeren (1859). Således bliver det tydeliggjort, at der eksisterer et slægtskab imellem Zevs og den klassiske kunst, og at Zevs bør ses som en naturlig del af kunsthistorien.

Kunst i natten
ELEKTROCHOK er en udstilling i to dele. En del, som kan ses i museets åbningstid, og en anden del på museet ydre facade, som man må vende tilbage til efter museets lukketid og mørkets frembrud, for først her kan man se de skygger og lyn, der er optegnet med fluorescerende maling på museets front. De er usynlige ved dagslys, men lyser op i mørket ved hjælp af UV-filtrerende lys.

Zevs og den klassiske kunst
Der rejses mange problemstillinger i denne udstilling. Det er tydeligt, at Zevs i sine værker og kunstneriske praksis reflekterer over vores visuelle kultur, men det er også interessant at se, hvordan Zevs’ værker og museets samling virker på hinanden. Når Zevs’ værker flyttes fra gaden til et klassisk kunstmuseeum åbner det op for at placere Street-Art kunsten i forlængelsen af kunsthistorien. På samme måde er Zevs værker også med til at tydeliggøre den ældre klassiske kunsts aktualitet.