Lydkunst er en bred betegnelse for "kunst, der arbejder med lyd og rum". Man venter sig derfor unægtelig lidt af hvert, men bliver mødt af en kærkommen, æstetisk disciplin.

For det første lykkes det et langt stykke hen ad vejen for de fem deltagende kunstnere at skabe interessante samspil mellem det visuelle og det lydlige. Der lægges dog også op til diskussion af valget af udstillingstitlen.
For det andet forholder alle lydligheden i deres værker til den stilhed, værkerne konkret samarbejder med.

Dobbeltgrebets mulighed
Den tværæstetiske vekselvirkning lykkes dog allerbedst i Jacob Kirkegaards Phonurgia Metallis. Tre monokrome, kvadratiske metalplader i henholdsvis jern, kobber og messing hænger på to vinkelrette vægge.

Ligesom de tre metaller spejler sig i hinandens overflader, spejler den monotone lyd og den monokrome flade hinanden.
Det er således både ´Sound Made Visible´ og det modsatte, der er på færde i Kirkegaards værk.

Samtidig sanses glimtvis en sansemæssig stilhed i monotonien, og i den forstand er værket en stærk videreførsel af traditionen fra modernister som Rothko og Newman.

Rummets klang
At afdække lydens samspil med stilheden lykkes især for Frode Gundorf Nielsen, som desuden meget musikalsk eksperimenterer med skellet mellem lydskulptur og lydinstallation.

Træder man ind i Gundorf Nielsens rum, der huser værket Rumklang, aktiverer en sensor de forskellige skulpturer med forskudte intervaller.
Man er således ikke forberedt på lyden(e), da skulpturerne også fungerer som skulpturer i sig selv, og ikke umiddelbart lægger op til et lydligt udtryk.

På grund af den manglende formålstjenstlighed tildeles lydene en æstetisk opmærksomhed, som især opstår i modsætningsforholdet til den larmende stilhed, der sætter ind ved sekvensernes ophør.

Og det er her, ´rumklangen´ får lov at dominere. Dermed oplever man ikke kun lyden af skulpturen, men også rummets klang. Dette sammenspil inddrager selve rummet i kunstværket, og foreslår på en ganske overbevisende måde en decideret rumlig forståelse af lyd.

I Gundorf Nielsens tilfælde synes udstillingstitlen Sound Made Visible dog utilstrækkelig, da det netop lige så meget er lyden af tingene, der er i fokus.

Lyd gjort synlig - det synlige gjort hørbart
Lydkunsten synes kort sagt at lykkes bedst, når det visuelle og lydlige medie arbejder sammen og tilføjer lag til hinanden.

På trods af momentane misforhold fungerer udstillingen dog og tilbyder en række variable bud på, hvornår man kan tale om lydens visualitet - og hvornår man ikke kan.