I det gigantiske plastikpose-ballon-projekt Museo Aero Solar, udviklet af den argentinske kunstner Tomas Saraceno, mødes sanselighed, refleksion og erkendelse i en kollektiv skabelsesproces, som ifølge Marianne Grymer Bargeman fra Statens Museum for Kunst passer perfekt ind i den stemning af løssluppent fællesskab, der hersker på Roskilde. 

På Statens Museum for Kunst var de ikke et øjeblik i tvivl om, at Museo Aero Solar var det perfekte projekt til Roskilde.

”Det er jo et helt kollektivt værk, skabt fra grunden af det folk har med, og hele tanken er, at vi sammen kan skabe noget, der er større, end vi kan hver især,” forklarer Bargeman.

Kollektivt møde med kunsten
Selvom hun i den grad krydser fingre for, at vejret arter sig, så ballonen kommer op at flyve i løbet af festivaldagene, er dette ikke det vigtigste for Museo Aero Solar. Det er den kollektive proces, der er i centrum. Det fokus ligger helt i tråd med aktuelle undersøgelser, der viser, at for folk i dag er det sociale aspekt vigtigt i et museumsbesøg. Det handler om at være sammen om noget. 

”Projektet handler jo meget om det rum, hvor mennesker møder kunsten,” fortæller hun og uddyber:

”Et rum hvor man også i højere grad skal deltage og være aktiv, for det er meget ofte der, man når til nye erkendelser.”

Virkelig, virkelig mange plastikposer
På Statens Museum for Kunst lavede de i maj måned en workshop med en generalprøve på ballonkunsten. Efter to hele dages klippe-klistre med gamle plastikposer blev ballonen fyldt med luft og åbnede sig som et helt fantastisk landskab, man kunne træde ind i. 

Da Marianne Grymer Bargeman senere samme dag trak en plastikpose frem i Irma, gik det op for hende, at det aldrig vil blive helt det samme igen.

”For mig er det i virkeligheden essensen af, hvad kunsten kan. Den kan få os til at se verden på en lidt anden måde. Den kan lægge nogle lag til den virkelighed, vi synes, vi kender så godt, og skabe den refleksion der gør, at det pludselig er noget nyt at trække en plastikpose frem, selvom jeg har gjort det tusinde gange før.”

Kunstformidling for de fulde og flyvske
Da museet sidste år tog på Roskilde for første gang, erfarede de, at det var en særlig udfordring at formidle kunst til fulde festivalgæster, der ikke ligefrem var tilbøjelige til at gennemlæse en velskrevet formidlingsfolder. Den helt umiddelbare oplevelse af kunsten er derfor fuldstændig afgørende for det, der skal præsenteres på Roskilde.

”Herinde på museet kunne vi jo starte med at holde et foredrag om, hvad Museo Aero Solar er, hvordan det startede, og hvad tankerne bag det er. Det kan vi jo ikke derude, det ved vi godt, det er  ikke scenen for den slags formidling,” lyder det fra Marianne Grymer Bargeman.

Museet tager i stedet ballonen med og puster den op, når Art City åbner i starten af festivalens Warm Up-dage. Og det er i virkeligheden den allermest effektive form for formidling lige efter bogen: show, don't tell.

På denne måde kan folk gå ind i ballonen og forstå, hvad det er de arbejder frem i mod, og Marianne Grymer Bargeman er ikke i tvivl om, at når festivalgæsterne ser og føler, hvor fantastisk ballonen bliver, så vil de gladeligt kaste sig over plastikposerne og bygge videre på værket.

”Kunsten kan få vores øjne op for alle de betydninger, der ligger i ting, vi egentlig tror, vi kender,” siger hun. ”Det er noget af det, som er kunstens styrke. Man skal ikke have siddet på Roskilde og klippet særlig mange plastikposer i halvfuld tilstand for at få en helt ny oplevelse af noget, man troede, man kendte. Det er jo sådan en erfaring man ikke behøver have læst kunsthistorie i 8 år for at få.”

På brugernes hjemmebane
Det er vigtigt for Statens Museum for Kunst at møde brugerne der, hvor museet er på udebane, og brugerne er på hjemmebane. 

”Enhver institution har brug for at komme ud og blive luftet lidt, blive inspireret og få nye input,” siger Marianne Grymer Bargeman. På den måde er Roskilde Festival et slags laboratorium for museet, hvor de kan gøre noget af det, de ikke kan hjemme i Sølvgade.

Efter museets deltagelse på festivalen i 2010 indikerede trafikken på museets Facebook-site, at de netop var nået ud til nogen, der fik en kunstoplevelse med sig fra festivalen.

”Der er nogen, der potentielt er interesserede, men som ikke i første omgang tror, at Statens Museum for Kunst eller traditionelle kunstinstitutioner har noget at tilbyde dem,” mener Marianne Grymer Bargeman. ”Men hvis der er en krog, så griber de den faktisk også, så det har vi da helt sikkert en ambition om. Vi er jo sat i verden for at gøre kunsten vedkommende og relevant og udbrede kendskabet til den.”