| The People Speak er en af de kunstgrupper, der forsøger at engagere folket som politisk masse i klimadebatten. (Foto: Hektor Kowalski) |
e-mail udskriv rss
|
Vågn op!
12. nov. 2009 [Anmeldelse] Den ambitiøse udstilling RETHINK – Contemporary Art & Climate Change er et smukt eksempel på samtidskunst, der både taler til folket og opfordrer til politisk eftertænksomhed.
Af Matthias Hvass Borello
Temaerne smelter! RETHINK er en stor og næsten uoverskuelig udstilling med 4 temaer, der løber ind over hinanden, og kunstneriske indslag med vidt forskellige dagsordener. Det, der sammenføjer dem, er fra initiativtagernes side de klimatiske spørgsmål, men ud fra kunstoplevelsen er der snarere tale om, at kunsten overordnet set giver publikum mulighed for at se virkeligheden, sig selv og politikerne i øjnene. Allora & Calzadilla (US/CU): A Man Screaming Is Not a Dancing Bear, 2008, hvor der bliver rettet et kritisk blik mod de politiske beslutningstagere under Katrinas rasen i New Orleans (RETHINK Relations, Foto: Allora&Calzadilla/Lisson Gallery Livets vilkår De sikkert meget velovervejede temaer til de fire udstillinger, ender med at forvirre mere end de knytter tråde, tanker, kunstpraksisser og realiteter til hinanden i dagens klimaudfordringer. RETHINK Relations på Statens Museum for Kunst byder kun på et enkelt værk, der berører relationer:
Tomas Saraceno: Biospheres, 2009. (Foto: Anders Sune Berg) Tomas Saracenos (ARG) gigantiske og ligeså fantastiske installation, Biospheres (2009), leger med den videnskabelige tanke om fremtidens bæredygtige beboelsesformer i svævende, såkaldte 'bio-sfærer'. Aldrig har den 25 meter høje Skulpturgade fået så markant kamp til taget. Morgendagens-scenarier RETHINK Kakotopia i Kunsthallen Nikolaj har kun to værker, der reelt løfter forestillingen om dommedag: Water Knows No Walls (2009) af Haubitz + Zoche (DE), der dels har malet en blå streg gennem København, der markerer den kalkulerede vandstand i fremtidens skrækscenarium, og meget symbolsk forvandlet Nikolaj Kirkes tårn til et fyr, der sender blåt lys ud over københavnerne og Christiansborg ved aftenstid. Derudover må The Icelandic Love Corporations videoværk Dynasty (2007) fremhæves. Med slet skjult humor karikerer de fremtidens royale familie (en direkte kommentar til det danske kongehus' ferieture?) og deres foretrukne eksil på den sidste rest af polerne, hvor de fordriver tiden med golf, jagt, fiskeri og solbadning under polarsolen i dyre pelse og masser af is i gin-tonic'en.
| | | Haubitz & Zoches maritime forvandling af Nikolaj Kirkes tårn.(Foto: Haubitz og Zoche) | The Icelandic Love Corporation: Dynasty, 2007. (Videostill) |
Det vi tager for givet Den Frie Udstillingsbygning præsenterer den bedst kuraterede udstilling under RETHINK af den nye udviklingsleder Malene Natascha Ratcliffe. RETHINK The Implicit er det sværest tilgængelige tema under RETHINK, men også mest fleksible. Det omhandler de komplekse forhold og elementer, som vi normalt tager for givet: Vand, lys, jorden og livet.
Når disse ting står til forhandling, som de reelt gør med klimaudfordringerne, så bliver der pillet ved de grundelementer i vores verdensopfattelse, der ikke umiddelbart er håndtérbart for det moderne menneske. | | | Bright Ugochukwu Eke (NG): Acid Rain, 2009. (RETHINK The Implicit, Foto: Anders Sune Berg) | Bright Ugochukwu Eke (NG): Acid Rain, 2009, der består af små poser med vand og kul. (RETHINK The Implicit, Foto: Anders Sune Berg) |
| | | Elín Hansdóttir: Path (Copenhagen), 2009. (Foto: Anders Sune Berg) | Kerstin Ergenzinger (DE): Longing/Seeing, 2008. (Foto: Anders Sune Berg) |
Det har udstillingen italesat med stor succes. Her får man som publikum vitterligt noget at tænke over, når man mister tilliden til sanserne i det forvirrende værk Path (Copenhagen) af Elín Hansdóttir (IS). Lidt efter står man måbende overfor Kerstin Ergenzingers (DE) seismografiske værk Longing/Seeing (2008), i hvilket moder jords puls blander sig med din og trafikkens udenfor i et bakket landskab i udstillingsrummet, hvor rystelser og puls oversættes til sanselig form. Udstillingen rejser både underfundige spørgsmål, leverer små poetiske oplevelser og starter grundlæggende overvejelser i et fint samspil. Parfyme: The New Tribe. (fra RETHINKs hjemmeside) En beslutning af hvem?
Derudover sætter kunstnergruppen Parfyme som en del af RETHINK Information (Moesgård Museum, online og i det offentlige rum) et relevant spørgsmålstegn ved beslutningsprocesser, og hvem, der er en reel del af disse, i deres projekt: The New Tribe. Her forsøger de at genforhandle beslutningsprocessen via blandt andet online-afstemninger, hvor folket (nu som politisk masse) får ordet. Parfyme afprøver og realiserer siden de indkomne forslag før den endelige offentliggørelse af resultaterne den 17. januar 2010. Bag realiteterne Det er med andre ord disse værker, der fra denne stol reelt etablerer den eftertænksomhed, som er tiltænkt med det tematiske oplæg og udstillingen som hele. Og det er som sagt kun en lille del af værkerne. Og det er en skam, for mange af de resterende værker har skam også noget på hjerte. Det løftes bare ikke af det tematiske greb. Det som udstillingen reelt bidrager med i sit hele er langt mere komplekst end RETHINK umiddelbart giver udtryk for. Her vender vi tilbage til Parfymes 'nye stamme'. Moderne passificering Hvis man starter sin tur til udstillingerne i det fjerneste og øverste rum i Kunsthallen Nikolaj, vil man indse, hvad der i virkeligheden er på spil. Cornelia Parkers værk, Chomskian Abstract (2007), er en 42 minutter lang samtale (og jeg forstår, hvis man tænker: no way!) med den amerikanske filolog og politiske analytiker, Noam Chomsky. Han beskriver med utrolig analytisk skarphed og historisk viden, hvordan man fra politisk hånd, og ud fra økonomiske målsætninger, passificerede den moderne borger som 'forbruger' (en køber) og ikke en 'borger' (en samfunds-aktør). Cornelia Parker: Chomskian Abstract, 2007. (videostill) Vågn OP! Det er HER det hele starter! Og det er her RETHINK har sin legitimitet og egentlige rolle at spille: Som en genaktivering (sanselig og indholdsmæssig) af 'borgeren' i os ved at vise os virkelighedens bagside og den udvikling, vi som passificerede individer har taget del i og givet vore stemmer til. Som et glimrende billede på denne moderne massehypnose tilbyder Superflex samme sted en række hypnoser fra december i år til 2050, hvor man kan opleve verden som fx kakerlak, ørn, hval, ja selv mammut. The People Speak giver ligesom Parfyme beslutningerne tilbage til 'folket'. (RETHINK Information, Foto: Hektor Kowalski) Den genaktivering af det kritiske individ, søgen efter ny erkendelse bag om realiteternes tilstand og genforhandling af den politiske magt er et udpræget mål for samtidskunsten. Ja, nok ligeså længe politikerne har forsøgt at passificere folket. I kunsten får man tilbudt viden og en mulig rolle som aktiv, oplyst og kritisk samfundsborger i en global kontekst. Den stiller redskaberne (ihvertfald de erkendelsesmæssige) til rådighed. Resten er op til dig: Gentænk din rolle. Og her menes altså også politikernes.
Fakta:
En række debatter vil rette blikket fra kunsten og over mod de videnskabelige og politiske forhold: RETHINK Borders, RETHINK Art, RETHINK Politics, RETHINK Technology, RETHINK Nature and RETHINK Social Life Se programmet her.
Kommentarer (0)
Skriv en kommentar
|
|
Modtag vores gratis nyhedsbrev
|
|
|
 |
|
Type: Udstilling
Titel: RETHINK – Contemporary Art and Climate Change
Medvirkende:
Lise Autogena og Joshua Portway Bill Burns The Icelandic Love Corporation Eric Andersen Superflex Tea Mäkipää Haubitz og Zoche Fiona Tan Cornelia Parker Tue Greenfort Ruri Elin Hansdottir Thilo Frank Henrik Håkansson Bright Ugochukwu Eke Kerstin Ergenzinger Tove Storch Tomas Saraceno Olafur Eliasson Henrik Håkansson Allora og Calzadilla Jette Gejl Parfyme Janine Randerson The People Speak
Sted: |
 |
RETHINK Relations, Statens Museum for Kunst, 31/10-5/4 Tomas Saraceno (AR), Olafur Eliasson (IS/DK), Henrik Håkansson (SE), Allora (US) og Calzadilla (CU)
RETHINK The Implicit, Den Frie Udstillingsbygning, 31/10-27/12 Elin Hansdottir (IS), Thilo Frank (DE), Henrik Håkansson (SE), Bright Ugochukwu Eke (NG), Kerstin Ergenzinger (DE), Tove Storch (DK) RETHINK Kakotopia, Kunsthallen Nikolaj, 31/10-10/1 Lise Autogena (DK) og Joshua Portway (UK), Bill Burns (CA), The Icelandic Love Corporation (IS), Eric Andersen (DK), Superflex (DK), Tea Mäkipää (FI), Haubitz og Zoche (DE), Fiona Tan (ID/NL), Cornelia Parker (UK), Tue Greenfort (DK), Ruri (IS) RETHINK Information, Moesgård Museum, online og i det offentlige rum fra 31/10 Jette Gejl (DK), Parfyme (DK), Janine Randerson (NZ), The People Speak (UK) |
 |
|
Klimaet er på dagsordenen. Realiteterne og symptomerne på den moderne tids udnyttelse af naturens resurser forsøger man nu fra politisk hånd at håndtere. Men hvilken rolle kan kunsten spille i klimadebatten? Vi har samlet en række artikler, hvor klima og kunst går hånd i hånd. Klik her
|
 |
Klimaudsmykning af København
6. nov. 2009 [Nyhed] Til klimatopmødet vil SevenMeters lave en lysende rød horisontlinje 7 meter over gadeplan i København. Læs mere
|
 |
Open Call: Klima-plakater til konferencen
26. okt. 2009 [Nyhed] Klimarelaterede værker efterspørges til byvandring og udstilling på Kunsthal Charlottenborg under klimakonferencen i København. Læs mere
|
 |
Kunsten kommer Connie til undsætning
22. okt. 2009 [Nyhed] 4 udstillinger og 26 kunstnere skal med udstillingsrækken RETHINK skabe klimatisk eftertænksomhed op mod COP15-konferencen. Læs mere
|
 |
Klimakunstens forbandelse
21. okt. 2009 [Debatindlæg] Kunsten får ufrivillig funktion, når den indrulleres i noget så konkret-politisk som et klimatopmøde. Læs mere
|
 |
Mellem syndefald og dommedag
19. okt. 2009 [Interview] På Statens Museum for Kunst slår naturen igen. Læs mere
|
 |
Kunstnere gentænker klimadebatten
2. jul. 2009 [Nyhed] Danske, Nordiske og internationale kunstnere forsøger på udstillingen RETHINK – Contemporary Art & Climate Change at takle jordens voksende klimaproblemer. Læs mere
|
 |
Grønne drømme
10. jun. 2009 [Anmeldelse] Louisianas store arkitekturudstilling Fremtidens arkitektur er grøn!, byder både på drømme om grønne byer og inspirerende konkrete eksempler på bæredygtig arkitektur. Læs mere
|
 |
Klimadebat og undergrund belønnes
15. apr. 2009 [Nyhed] Kunstrådets Billedkunstudvalg har netop afsluttet uddelingen af midler til billedkunstområdet for første kvartal af 2009, og der tegner sig et tydeligt billede. Læs mere
|
 |
Fagre nye verden!
3. apr. 2009 [Anmeldelse] Det meget omfattende kunstprojekt Radiant Copenhagen leger med den fjerne fremtid i en så udført grad, at man næppe vender upåvirket tilbage til nuet. Læs mere
|
|