Hver dag kl. 17 åbnes en ny kalenderlåge, og udstillerne lover, at der bliver afsløringer og kritik af det politiske maskespil, de mener, dansk politik er præget af.
"Julen er jo de riges fest - og dobbeltmoralens", hedder det i pressematerialet, som bedyrer, at kunstnerne nu vil give december tilbage til dem, der har brug for den.

Kalenderudstillingen er skabt i fællesskab af de 6 kunstnere og løber helt frem til 31. december, hvor der afsløres en hemmelighed, der ifølge kunstnerne skal vise, hvad der skjuler sig bag julens hermetiske dyne af sne og sovs.
Vi venter spændt!