Republique  
KUNSTEN.NU
KUNSTEN.NU
INDHOLD
spacer
Forside
spacer
Konkurrencer
spacer
Artikler
Nyheder
Billedserier
Fokusserier
spacer
Kunstguide
LIVE
DEBAT & KRITIK
spacer
Debatten
Anmeldelser
SERVICE
spacer
Kontakt
Annoncering
Om redaktionen
Om kunsten.nu
Tilmeld RSS
NYHEDSBREV
spacer
Prøv nyhedsbrevet

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev og bliv opdateret om den aktuelle kunst.

Plus meget mere!

Læs mere

FOKUS
spacer
Copenhagen Art Week 2014
Copenhagen Art Week 2014
For anden gang afholdes Copenhagen Art Week 29. august til 7. september. Et omfattende program, der sætter kunsten i fokus med messer, udstillinger, talks, guidede ture og fester. Her kan du blive opdateret og inspireret.

Læs mere

spacer
Flere fokusserier
Art Weekend Aarhus 2014
Det fynske Kunstakademi
Art Herning 2014
Roskilde Festival 2013
[AWA] Art Weekend Aarhus
N.Y.
Arven efter Fluxus
Copenhagen Art Festival 2012
Roskilde Festival 2012
Ugens klumme
Kunst, kollektivitet og netværk
UDSYN
Vidvinkel
Ugens Kunstner
Art Copenhagen 2011
Roskilde Festival 2011
Bag om linjerne
Kunsten og det offentlige rum
En ny nordisk position?
ART Herning 2011
Mellem kunst og design
Performativ kunst
PORT 2010
Art Fair Special 2010
Roskilde Festival 2010
Kunstens værdi?
Art Herning
Kan kunsten kommunikere?
Klima i kunsten
KURS
Art Fair Special
Roskilde Festival 09
KUNSTEN.NU guider til sommerens kunstoplevelser
Kunstner i virkeligheden
I værkstedet
Statens Kunstfond
U-TURN
Alt_Cph 2008
Udstillingsrum for eksperimenter
Politisk kunst
Østeuropæisk kunst
Machine-RAUM
Street Art / Graffiti
Smukke rammer er der på Silkeborg Bad. Her værker af Ida Kvetny. Foto: Kristian Handberg.
Smukke rammer er der på Silkeborg Bad. Her værker af Ida Kvetny. Foto: Kristian Handberg.
| Del

Mere klaphat og hockeygarn, tak!

[Anmeldelse] Malerisk glæde? Ja, til tider. Undersøgelse af arvede traditioner? Nej! Painterly Delights hovedsalgsnummer forbliver et tomt postulat og udstillingen derfor en usammenhængende og tynd affære på tværs af Øresund.

Af Kristian Handberg

Den lille forskel
Som undertitlen 'An investigation of inherited fashions of painting' siger, byder udstillingen op til en vurdering af nationale særpræg og kunsthistoriske traditioners betydning for maleriet i nutidens Danmark og Sverige. Er de anderledes på den anden side af bro og sund?

Et godt spørgsmål, som udstillingens arrangører, kunstnerne EvaMarie Lindahl og Ditte Ejlerskov, i katalogets tekster heller ikke kan blive enige om.

På den ene side tages der afstand fra den nationale kanonisering og ’trend-skoling’, der gør svensk kunst til ’narrativ, figurativ og psykologisk fængslende’ i birkeskovens skygger, mens dansk kunst præges af formalisme og abstraktion i arven fra COBRA.

Men på den anden side siges det, at ”forskellen i attitude og visuel indstilling er skræmmende tydelig”. Så er det nationale altså vigtigt alligevel?

Prologens dansk-svenske kunsthistorie. Foto: Kristian Handberg.
Prologens dansk-svenske kunsthistorie. Foto: Kristian Handberg.

Mere nutid end tradition
Som optakt til udstillingen er der anlagt en stor tidslinie i to dele, der viser karakteristiske highlights fra dansk og svensk kunsts historie. Så har vi vakt kanon til live og er klar til at se nutiden, der tegnes af 14 ganske unge malere.

De viser, at det figurative maleri lever og har det godt på begge sider af Øresundsbron. Det er nu ingen hemmelighed – det kan man gå ind på ethvert galleri fra Herning til Haparanda for at se for tiden. Så der er mere contemporary end inherited fashion over det.

Hvor er refleksionen over temaet?

Men hvor er refleksionen over temaet med den lille forskel på blå-gult og rød-hvidt?

Kunstnerne viser værker fra deres produktion, som de nu ser ud. Det peger i mange retninger og forholder sig absolut ikke til temaet eller andre samlende forhold.

Resultatet er en usammenhængende følelse, der skader oplevelsen af de enkelte værker. Tænk hvis kunstnerne faktisk havde forholdt sig til det dansk-svenske tema. Det ville jeg gerne have set!

EvaMaria Lindahl: 'The Barbed Wire Identification Encyclopedia'. Foto: Kristian Handberg. En kompleks fortælling i malerier af Johan Furåker. Foto: Kristian Handberg.

Undersøgelse af pigtråd og rejsefeber
Det kunne være interessant, da flere af kunstnerne arbejder med kulturhistoriske tematikker på en ganske interessant måde.

EvaMarie Lindahls pertentlige tegninger af pigtrådstyper kombinerer det nøgternt systematiske med urovækkende associationer i fin udførelse.

Johan Furåkers serie af billeder om en mystisk persons rejsefeber i det 19. århundredes Europa er også fascinerende, men som de ses i udstillingen, forvirrer de, med deres interne historie, ved siden af de mere umiddelbare malerier.

Værker af Elizabeth Thun. Foto: Kristian Handberg.
Værker af Elizabeth Thun. Foto: Kristian Handberg.

For tidstypiske og for underlige værker
Til dem hører Elizabeth Thuns store billeder af spraydåser og affald, malet i en yderst tidstypisk løs stil. Ligesom Mie Olise Kjærgaards store, smørede billeder af skibe sammensmeltet med luftballoner virker de for let grebne ud af de sidste års maleri-bølge.

I den mere absurde ende er Sören Hüttels ret uforståelige installation (hvad laver den i Painterly Delight?) og Mattias Nordéus underlige træfigurer (han har dog ifølge katalogets fotos ægte svensker-hockeyhår!).

En installation mellem malere! Værk af Sören Hüttel. Foto: Kristian Handberg.Underlige skulpturer af Matthias Nordéus. Foto: Kristian Handberg.

For meget skole-udstilling
Det er ligesom med fodboldklubben Brøndby IF på det sidste: halvdelen er svenskere og spillet hænger ikke sammen! Det havde altså klædt Painterly Delight, hvis den havde taget sit tema alvorligt eller fundet noget andet som omdrejningspunkt.

Det er en spændende gruppe unge kunstnere, men hvad, der har fået dem til at mødes her med hver deres ting, er simpelthen for uklart.
Det ligner for meget en malerskoles afgangsudstilling – også i katalogets opbygning med rodede tekster og elev-agtige præsentationer af de enkelte kunstnere med fotos og cv.


Fakta:

Udstillingen er initieret af kunstnerne Ditte Ejlerskov (DK, f. 1982) og EvaMarie Lindahl (S, f. 1976) på baggrund af erfaringer gennem studier i udlandet i henholdsvis Danmark og Sverige.

På hjemmesiden www.painterlydelight.com er der links til kunstner-hjemmesider mv.

Udstillingen vises på Ystads Kunstmuseum i 2011.



Annonce:
Ordrupgaard

Kommentarer (5)

#1
14/06/2010 by A. K. Frandsen
Oftest nyder jeg at læse Kunstens artikler, men denne befinder sig på et så lavt niveau at jeg ikke kan holde mig fra tasterne. Jeg er specielt uforstående overfor det faktum at Hr. Handberg beder de unge kunstnere om at bearbejde temaet om national favoritisme? Det ønske repræsenterer en ”trendy” kurators drøm; at vælge kunstnere til at præstere noget. De skal være marionetter i et postulat? Om sig selv? Umuligt! Udstillingens kunstnere er sig selv, de tager deres egne valg i deres egen tid. Jeg rejste selv til Jylland for at se udstillingen og oplevede et spændende projekt med stærke kunstnere. Kunstnerne og institutionen lægge ikke op til et rent svar, og det er netop det teksterne i kataloget også påpeget. Ovenstående artikels seriøsitet ses i kommentaren om en af kunstnernes frisure i kataloget, samt i artiklens titel. Jeg synes dette repræsenterer en epidemisk holdning til en maleri-gruppe-udstillingen (i Jylland)! Skal det være dårligt?

#2
14/06/2010 by A Erik
Nu ved jeg ikke så meget om svensk kunst, men hvor er det fedt at der endelig er nogle unge kunstnere der siger noget om den rolle maleriet har fået i Danmark idag. Tag en runde på gallerierne i centrum (omkring Bredgade) og oplev at mange udstillinger har samme farvestrålende og maleriske tempo. Og ja jeg KAN faktisk se Cobraen genfortalt om og om igen. Der ER jo en trend og det har der været kedeligt længe. Så længe at det nærmest er et trist symptom som maleri lever under i Danmark. Hvorfor kan vi ikke tale om det? Er det fordi maleri er kommercielt og derfor ikke kan diskuteres på et kunstteoretisk plan? Come on... Nu har jeg ikke set udstillingen, så det er vel ikke så meget et forsvar for den som sådan... Men det ser ud til at i hvert fald NOGLE af kunstnerne på udstillingen har seriøse temaer at komme med - og de siger jo at de gerne vil have den her kanonisering overstået...? Somsagt, jeg kommenterer bare på artiklen og ikke udstillingen.

#3
15/06/2010 by Jacob
Ingen sportsretorik til mig, tak!

Jeg læser udstillingens titel som en morsom kommentar til forventningen om hvad maleri skal kunne. Hvad synes vi er ”delightful”? Titlen er et satirisk snobbet sukkerchok! Udstillingen forsøger vel ikke at være en væbnet konflikt, hvor en æstetisk favorit kan vinde? Det handler vel ikke om hvilket land der er bedst? Jeg forstår ikke hvordan en kunstner skal kunne referere til kulturelt arvegods på en anden måde end med sin tilstedeværelse som udstiller? Desværre (for alle os der er blevet klatøjede af maleriudstillinger) kan man ikke beskylde denne for at være endnu en letsindig maleriudstilling. Det her er bare ikke så simpelt som blot en krig mellem Kobra og illustrationsmaleri / klaphat og hockeygarn.

Når man har oplevet det stærke potensmaleri gentage sig på utallige danske galleri- og museumsudstillinger, på messen her i København og på den alternative messe, på jury-udstillingerne, på skoleudstillingerne og på samlingernes indkøbslister, ja så undrer man sig faktisk over hvor maleriets originalitet er blevet af? Hvorfor vinder inklinationen til den lækre farvelade helt trohjertet omtrent hver eneste gang? Man skulle tro det var en slags propaganda..? Det er ikke helt forkert at se mod Sverige – som i dette tilfælde. Her er potensmaleriet ikke en logisk kommunikationsform. Hvorfor ikke? Her findes dog andre bekymrende gengangere. Det er ikke nogen skandale, men det er et faktum.

(Endvidere tak til EXIT 2010 for at det nu ser ud til at malertrenden forrykker sig! Jeg er enig i artiklen: Nybryderne kommer!)

Lad PAINTERLY DELIGHT udstillingen være splittet hvis du synes ( for hvilken gruppeudstilling er ikke det?) – men slagplanen er hamrende relevant! Fraseologien er skallen af mysteriet. Sindsbeskaffenhed og delikate nuancer differentierer faktisk den danske kunstscene fra den svenske. Det er et faktum. Men dog er det bare en sammenligning. Den kunne se anderledes ud. Det kan virkelig ikke bare være en kamp om hvilken stil der er bedst, men et spørgsmål om hvad der har skabt så stærke nationale smagsløg og hvorfor maleriet for eksempel her i landet ikke kan indtræde som helstøbt færdighed i stedet for ren rutine-formgivning. Det kan maleri nemlig andre steder i verden. (Det gælder ikke alle malere i Danmark, men det gælder for mange - og man må gerne generalisere.) I Sverige (og utallige andre steder) er maleri ikke et tåbeligere medie end så mange andre medier. Er det måske mindre markedsanpasset?

Se på disse kunstneres værker! Og se på slagplanen. De kommenterer på den tid de er skolet i - en tid vi nu forhåbentlig kan forlade – kunstmarkedets og trendmaleriet tid. At de i deres introtekst taler om ”maleri-trend-skoling” er overraskende opløftende! Endelig! Og nej, vi kan ikke forvente os andet end et spørgsmålstegn fra dem? Ingen sportsretorik til mig, tak!

#4
16/06/2010 by Kristian Handberg
Tak for kommentarer til udstilling og maleriets generelle situation - her og over there. Jeg vil dog forbeholde mig retten til lidt fersk sportsmetaforik skader vel ingen i disse vm-tider, lige så vel som en hver har retten til at nyde disse værker i sig selv efter ønske.
Når de skal betragtes som udstilling kommer den måde, de præsenteres dog også ind i billedet og det har jeg som anmelder her valgt at gøre - hovedsageligt for at afspejle min ærlige oplevelse af udstillingen, som var at jeg fandt den dansk-svenske tematik lidt underlig og uforløst, hvilket uundgåeligt måtte få indflydelse på min oplevelse af værkerne.
Det har konsekvenser, hvordan en udstilling præsenteres og indrammes!

#5
16/06/2010 by Jacob
Ja, du har bestemt ret til at mene hvad du vil, naturligvis. Jeg oplevede bare en meget kompleks udstilling, som var admirabelt installeret. Nej, værkerne havde samlet set ikke noget tema. Udstillingen var vel en slags ”Hurra! Her er nutidsmaleriet”. Teksterne er sekundære og siger ”Hvorfor ser det sådan her ud?” Og nej, teksterne havde ikke det rene og sande svar. Ja, de var netop uforløste. Man kan vel ikke rigtigt besvare et sådant tema, ligegyldigt hvor langt hår man har, eller hvor mange klaphatte man så end har på.
Jeg er enig I, at den introducerende sektion var lidt trist og pædagogisk i den ellers mangefacetterede grundidé. Jeg kunne forstå (radioindslaget på P1) at Silkeborg har monteret netop den sektion samtidigt i deres program, og at den ikke fungerer som en del af udstillingen (?). Derfor synes jeg det var kedeligt at anmeldelsen lagde vægt på netop præsentationen af denne. Det var måske lidt uklart hvor kunstnerinitiativet - og dermed selve udstillingen - begyndte, og hvor Kunstcentrets andre aktiviteter fremstilledes. Men de 12 kunstneres præsentation var synligt velovervejet. Værkerne spillede både mod og med hinanden i de enkelte rum. Det mener jeg. Jeg oplevede ikke at kanon-delen på fotoet ovenfor var ”rammen” om udstillingen.

Skriv en kommentar

Dit navn

Din email (bliver ikke vist offentligt)

Din kommentar

Husk mig

For at undgå spam bedes du indtaste talrækken på billedet i tekstfeltet

Annonce:
X bunker
Modtag vores gratis nyhedsbrev
FAKTABOKS
spacer
Type: Udstilling

Titel: Painterly Delight

Medvirkende:
Magali Cunico
Ditte Ejlerskov
Johan Furåker
Asmund Havsteen-Mikkelsen
Sören Hüttel
Mie Olise Kjærgaard
Ida Kvetny
EvaMarie Lindahl
Simon Lindhardt
Patrick Nilsson
Matthias Nordéus
Mette Helena Rasmussen
Viktor Rosdahl
Elizabeth Thun

Start: 05/06/2010

Slut: 30/12/2010

Sted:
Kunstcentret Silkeborg Bad
Gjessøvej 40 A-D
8600 Silkeborg
86816329

Sommer (1. maj - 30 sept.) Tirs - søn 10 - 17
Vinter (1. okt. - 30. april) Tirs - fre 12 - 16
Lør - søn 11 - 17

www.silkeborgbad.dk

EKSTRA INFO
spacer
Der er udgivet katalog med tekster af udstillingens arrangører, Gitte Boeng, Per Brunskog og Linda Fagerström.
BILLEDER
spacer
Klik på artiklens billeder for stor visning

+ VIS ALLE BILLEDER

RELATEREDE LINKS
spacer
www.painterlydelight.com
LÆS OGSÅ
Pressefoto
Faren er blæst over på lukningstruet Silkeborg Bad
[Nyhed] Efter en neglebidende uge på Silkeborg Bad lader det nu til, at Kunstcenteret alligevel ikke mister sit årlige tilskud på 3,2 millioner Læs mere
LÆS OGSÅ
Rikuo Ueda. Pressefoto
Cosmos og kaos på KunstCentret Silkeborg Bad
[Anmeldelse] Man føler sig behagelig lille i den store verden på den vellykkede udstilling Cosmos Læs mere
LÆS OGSÅ
Larissa Sansours: A Space Exodus, 2009. Pressefoto
Dansk svensk samarbejde om ny udstilling
[Nyhed] Gl Holtegaard præsenterer i samarbejde med Malmö Konsthall udstillingen FALL OUT, hvor internationale kunstnere undersøger faste systemer i opbrud. Læs mere
LÆS OGSÅ
Andreas Schulenburg Iceberg. Filt skulptur 2008. Pressefoto.
Fra de stille passager til de mere vilde udskejelser
[Billedserie] Ni kunstnere fra forskellige dele af verden og mødes i samme luftlag, og laver et Fly By Læs mere
LÆS OGSÅ
Udsnit af John Kørners donation Iraqis In Brorsons Church. Pressefoto: Lene Rottensten
Kunstauktion for irakerne
[Nyhed] Flere end 100 danske kunstnere indsamler penge til de afviste irakiske flygtninge med en udstilling og efterfølgende auktion. Læs mere
LÆS OGSÅ
Marco Evaristtis gangbro set fra gården. Foto: Maja Egelund
Et styk galleri… ud af huset.
[Reportage] Galerie Wolfsen i Aalborg sprænger rammerne og udvider til nabohuset. Læs mere

BILLEDSERIER
Installationsview med værker af Rikke Ravn Sørensen fra udstillingen Mellemværender. Foto: Line Kjær.

Skulpturi'er på Munkeruphus

Dansk-brasiliansk møde på Galerie Mikael Andersen

Et andet sted - i Sønderborg

Et grotesk univers

Martin Bigums favorit-kunst

Guirlanden i Svendborg

Dansk-tysk-tyrkisk udstillingskonstellation

En skulpturel akse

+ FLERE BILLEDSERIER

NYHEDER
spacer

28. okt: Open call til nyt residency i Viborg

28. okt: Venedig 2015: Alverdens fremtid(er)

25. okt: Release af fotografisk kunstnerbog

25. okt: Seminar om det urbane kunstfotografi

24. okt: International regnkunst inddrager lokale østerbroere

23. okt: Haaning og Sierra i samarbejde på Faurschou Foundation

23. okt: Seminar om tekstens tredimensionalitet

22. okt: Nyt kunstmarked for kunsttalenter

21. okt: Wundergrund indtager atter København

21. okt: Revolution og død på programmet

21. okt: De fem københavnske kunsthaller skaber udstilling sammen

17. okt: Nyt galleri med nordisk samtidskunst åbner i Paris

+ FLERE NYHEDER

MEST LÆSTE
Fra Lilibeth Cuenca Rasmussens performance Lucy under Kulturnatten 2014 i Nikolaj Kunsthal. Foto: Frida Gregersen.

Kropsspor

Kunst og provins

Kunstnerduo med særlig stil

Ugens kunstner - Lilibeth Cuenca Rasmussen

Nyt kunstmarked for kunsttalenter

Havets mange udtryk

Haaning og Sierra i samarbejde på Faurschou Foundation

International regnkunst inddrager lokale østerbroere

+ FLERE ARTIKLER

ANMELDELSER
Installationsview af Jens Haaning og Santiago Sierra: The Copenhagen Declaration.
 Foto: Guston Sondin-Kung, © Faurschou Foundation.

Store bogstaver i et tomt rum

Havets mange udtryk

Kunstnerduo med særlig stil

Græsset er grønt i vellykket portugisisk-østrigsk-dansk møde

Lukkede malerier

Landkort over samtidskunstens handlinger

Gensyn med Århus garden

Udvalgte efterårsfornemmelser holder sig til det nære

+ FLERE ANMELDELSER

REPORTAGER
Bank & Rau: Organism. Foto: Tess Tonsgaard Heidemann.

Kunstindgreb i Næstved

Med kunst mod udviklingen

Den lange vej til udsmykningsopgaven

Jorden under Sønderholm

Tilstandsrapport fra Skovsnogen

Kunstkritikkens pris i Kulturministeriet

Stemmens rørende udsving

Et Kafkask´ livshjul

+ FLERE REPORTAGER

INTERVIEWS
Kaspar Bonnén: Jeg har aldrig gjort det, og jeg vil aldrig gøre det igen. Detalje. Foto: Ole Bak Jakobsen

“Jeg har aldrig gjort det….”

Kropsspor

En kukkasse med skævt design

Materialerne er stærkere end sproget

Traume og latterterapi på Cypern

En hyldest til fotobogen

Energidrikkens alkymi

Wim Wenders: Født i ruinernes verden

+ FLERE INTERVIEWS

Annonce:
Danske Grafikere
Kunstcentret Silkeborg Bad
Kunst for Alle
Kunsthøjskolen i Holbæk
SMK / Tiger
Engelsholm Højskole
Krabbesholm Højskole
Rønnebæksholm
Kunsthøjskolen på Ærø
Søgning | Om annoncering | Om nyhedsbrevet | Om kunsten.nu | Kontakt
Copyright © 2008 kunsten.nu. Mere om ophavsret