Hverdagsliv
Miljøet omkring Werkstettes galleri er ikke et typisk københavnsk gallerimiljø. Galleriet er nemlig placeret i en baghave på Frederiksberg. Her er genboen ikke Karrierebar, men børnehaven på Dronning Olgas Vej, og stemningen er ikke rå og trendy, men præget af hverdagsliv med barneråb og våde flyverdragter. Werkstettes udstillingsrum er spartansk, halvkoldt, og kunstnerne bag værkerne er ikke markeret på væggene. Oneshot-udstillingen består af billederne og kun billederne.
Maskefald
Det er V1 galleristen Jesper Elg, der har kurateret udstillingen. Normalt arbejder kunstnerne som alt fra modefotografer og videokunstnere til billedkunstnere og grafittimalere. Idéen bag udstillingen er at give plads til de skæve fotografier, som disse kunstnere normalt vælger fra, fordi de ikke passer ind i deres kunstneriske udtryk.
Kunstnerne har dermed forladt deres hjemmevante scene og løfter masken et kort øjeblik, hvor man som betragter får lov til at få et indblik i, hvad de ser som kunst, og hvad der repræsenterer dem som kunstnere.
Uhøjtidelig spontanitetFravalget er det eneste, de udstillede fotografier har tilfælles. Fotografiernes temaer er derfor meget spredte, og dette gør udstillingen fragmenteret. I stedet for en poleret, sorteret og selvbevidst samling af fotografier, er udstillingen baseret på den umiddelbare glæde ved et motiv, der har givet kunstneren en form for tilfredsstillelse i det øjeblik, billedet er blevet taget.
Man føler som betragter, at man får lov til at komme lidt tættere på kunstneren, og udstillingen får et spontant og uhøjtideligt udtryk, der gør den interessant og vedkommende.
Fotografiernes fortælling
Fotografiernes motiver giver et lille glimt af de forskellige kunstneres privatliv; i hjemmet, på arbejdspladsen, i bybilledet eller på en ferie. Ada Søbys udstillingsbidrag er et billede af et barn i en kravlegård. Et velkendt motiv, der fremkalder en nostalgi hos dem, der kender barnet. Denne nostalgi går igen i Brian Lee Hughes værk Do You Remember.
Man har som betragter ingen indsigt i historierne, der ligger bag billederne, men man skaber automatisk selv en fortælling ud fra billedernes motiv.
Hverdagens kunstneriske valg
Oneshot er generelt ikke en æstetisk oplevelse. Det er der heller ikke lagt op til; hverken ud fra udstillingsrammerne, hverdagslivet omkring galleriet eller udstillingens idégrundlag. I stedet bidrager udstillingen med en fragmenteret hverdagsfortælling set ud fra mange synspunkter.
Oneshot berører nogle velkendte temaer, der sammen med kunstnernes kreative drivkraft gør udstillingen spændende og vedkommende. Dermed er udstillingen et forfriskende input, der bidrager med et anderledes udgangspunkt og sætter fokus på de overvejelser, som kunstnerne dagligt står overfor i deres arbejde.