Der ligger mange små, selvstændige og alternative udstillingssteder og projektrum rundt omkring. De er meget spændende - lyder det i hvert fald til!
Men måske har man aldrig liiiige fået dem besøgt, sådan rigtigt...
Hvad enten man før er blevet forhindret af regn, punkterede cykler eller andet, har man nu muligheden for at få præsenteret nogle udstillingssteder på Vesterbro.
Fortsættelse følger
Arrangørerne håber at kunne skabe lignende rundvisninger i andre dele af København, da de synes, der er mange andre steder, der fortjener at blive vist frem.
Derudover håber de, at dette initiativ kan udvide horisonter og skabe grobund for idé-udveksling, inspiration og gode, nye alliancer.
Programmet
Rundvisningen foregår søndag den 7. december.
Programmet er:
14.00 Man mødes foran Vesterbro bibliotek (på hjørnet af Enghavevej og Lyrskovgade)
14.30 Atelier Atelier, Vester Fælledvej 1c
15.15 NLH Space, Vester Fælledvej 63
16.00 Copenhagen Office, Haderslevgade 24
16.45 Koh-i-noor, Dybbølsgade 60
Turen slutter med diskussion og juleøl på Koh-i-noor.






















