Vision interaktion
Nye medier og ny teknologi giver kunsten nye muligheder. På Museet for Samtidskunst i Roskilde har man opbygget en samling for tværæstetiske kunstformer, hvor der for eksempel indgår lyd-, net- og performancekunst. Den aktuelle udstilling er en fremvisning af, hvad arkivet rummer, og med museets egne ord er fokus at skabe interaktion mellem publikum, kunst og nye medier. Den lille perle af en udstilling rummer blot ni værker, hvilket er et kæmpe plus, da man derfor netop har tid og overskud til at interagere med værkerne.

Et andet værk, Mirror-Zone-Site, indfanger beskueren ved hjælp af opstillede kameraer, som sender billederne ud på tre skærme. Men billederne på skærmene er tidsmæssigt forskudt fra hinanden, og alle billederne er forsinket fra den realtid, beskueren befinder sig i. Man kan derfor i ro og mag forundret betragte sit medierede selv, og betragte de bevægelser, man gjorde for lidt siden. Det handler om øjeblikket, selvforståelse og medieringen af begge.

Originalitet eller ej, det er vedkommende
For de to ovenstående værker og for flere af de øvrige på udstillingen gælder det, at deres kunstneriske greb er set mange gange før i forskellige varianter. Endvidere har brugen af teknologi i kunst ført til mere ekstreme kunsteksperimenter, end man kan opleve i Roskilde. Det gør dog ikke udstillingen mindre interessant. Værkerne virker stadig vedkommende og indeholder flere lag, der alle giver stof til eftertanke. De placerer os i den verden, som teknologien skaber og har skabt, og stiller spørgsmål til de strukturer, som gennemsyrer denne verden, der er en uundgåelig del af vores fælles virkelighed. Når kunsten undersøger feltet, virker det yderst relevant, fordi det handler om dig og mig og vores fælles vilkår.

Kunstnerisk iscenesættelse af arkivet
Udstillingen udmærker sig også ved at vække nysgerrighed omkring museets samling. Man kan i æstetisk iscenesatte omgivelser mikse lydkunst fra arkivet i en Hørbar ved at sætte tomme flasker på et bord. Man kan give sig i kast med at betjene en Wii-fjernbetjening og via den danne sig et overblik over samlingens værker på en kæmpe skærm (hvis ens tekniske formåen ellers tillader det).

Og man kan sætte sig i rumskibslignende lydstole og selv vælge, om man vil høre Else Marie Pades banebrydende elektromusik, Per Højholt læse op eller noget tredje fra arkivet. Via teknologi levendegøres værkerne i arkivet. Det handler dog stadig om total aktion, for du skal selv deltage aktivt, førend kunsten viser sig for dig.