Med mellemrummet på konference
4. sep. 2008 [Reportage] Det internationale netværk af forskere, kunstnere og studerende var i slutningen af august samlet til den årlige Performance Studies International konference, der i år blev afholdt på Københavns Universitet. I efterdønningerne af et veltilrettelagt arrangement træder omridset af et nyt dansk performancemiljø frem.
Af Jan Samuelsen
Den 20. august slog KUA dørene op for en firedags international konference for performancestudier. Konferencen bar undertitlen INTERREGNUM - In Between States. Altså, tidsrummet mellem to regenters henholdsvise abdicering og kroning. Et rastløst vakuum fyldt med ligelig optimisme og uro for, hvad fremtiden vil bringe. Med dette fokus på mellemrummet og undtagelsen lagde de to lektorer fra Kunsthistorie og hovedarrangører Rune Gade og Gunhild Borggreen op til debat i krydsfeltet mellem kunst, samfund, faglighed, køn, klasse og kultur. Konferencestemning. Foto: Jan Samuelsen. Handicap, tortur-turisme og ShakespeareKUA mindede i fire dage om en festival for fagfolk: Konferencen tilbød en mangfoldighed af oplæg, debatter og faggruppemøder, og universitetets gange var et mylder af konferencedeltagere, der pilede fra det ene debatforum til det næste. Skulle man vælge debatten om: ”handicap som performativt mellemrum”, ”mindesmærke- og tortur-turisme”, eller hvad med at besøge den lille flok af performance studies-historikere, der forsøger at sætte nye performative vinkler på alt fra inkvisitionen til Shakespeare? Som enhver festival bød INTERREGNUM på både overraskelser, store hovednavne og såmænd også en pris, der i år gik til iranske Farah Yehaneh for sin modige udfordring af den vestlige ide om performance. Blandt hovednavnene skal nævnes lektor Gavin Butts provokerende angreb på, hvad han kalder kunstindustriens og kunstkritikkens selvpåførte seriøsitet, som han kritiserer for at omklamre performancekunsten. SIGNA. Foto: Jan Samuelsen. 11 skarpe kniveDe mange ord var konstant prydet med alskens indslag: bogudgivelsesreceptioner, udflugter og små og store performances. På performance-siden overstrålede danske SIGNA med performancen 11 Knifes. I form, stemning og æstetisk udtryk var 11 Knifes en videreførelse af den mellemkrigstids underklasselurvede dekadence, som SIGNA mestrer. I et nedslidt campingvognslandskab regerede et underligt hierarki omkring de to selvindsatte masters, der via et skæbnespil uden tydelige regler, kontrollerede de øvrige ludomaniske indbyggere, som beredvilligt ofrede alt blot for at være med. Te med familien
I den mere stilfærdige ende af performance-skalaen inviterede Nordamerikanske Nicole Gruter til teselskab. Gruter skænkede te i et noget skåret guldalder-testel, mens hun redegjorde for sit dilemma: Er det tid til at smide stellet ud, ærlig talt, det fylder og er temmelig kitsched. Publikummet til teselskabet billigede, jo det har set bedre dage. Men så berettede Gruter om stellets historie. Om hvordan det er gået i arv mellem kvinderne i hendes familie. Fra oldemor og nu i dag til hende selv. Om hvordan det delvist blev smadret af bedstemoderens nabokone, og om hvordan det spillede en afgørende rolle i moderens afsløring af faderens utroskab. Ved fortællingens slutningen var testellet alt andet end tilfældigt porcelæn, men et vidnesbyrd om en familie. Samstemmigt tryglede publikum hende om ikke af smide det ud.  |  | | Nicole Gruter. Foto: Jan Samuelsen. | Nicole Gruter. Foto: Jan Samuelsen. |
Performance Studies vokser i Danmark
Når de lange konferencedage var slut, kunne de mest udholdende glide ud i de mange kulturelle aftentilbud: performance-clubbing på Camp X, Queer-performancefestival i Warehouse 9 og Erik Bold performance på Plex for blot at nævne nogen.
Alt dette er overvældende set i forhold til, at performancekunsten og især performancestudier ikke har markeret sig væsentligt i Danmark. Det er med evindeligt fodslæberi i forhold til den internationale scene, at den danske kunstverden igen får øjnene op for performancekunsten.
Imidlertid bar INTERREGNUM-konferencen præg af et niveau, både hvad angår organisation og fagligt indhold, som peger på, at et miljø er ved endelig at etablere sig.
Fakta:
Performance Studies internatonal - PSi PSi blev stiftet i 1997. PSi er et internationalt tværfagligt debatforum for teoretikere, kunstnere og andre aktivister inden for performance-området. PSi ledes af en international bestyrelse, der udpeger en formand. Organisationen er opdelt i en række faglige undergrupper, f.eks. performance og historie, Site specific art og performance og filosofi. PSi uddeler årligt Dwight Conquergood Award for bemærkelsesværdig akademisk eller kunstnerisk produktion inden for performancedisciplinen. www.psi-web.org
Kommentarer (1)
Skriv en kommentar
|
Lige et par enkelte rettelser:
For det første instruktøren bag Mastercopy på Plex ikke Erik Bold, men Erik Pold. For det andet, hed SIGNA's Performanceinstallation The 11.th. Knife, og hentydede til den kniv som spillets samlede vinder ville kunne bringe til næste spil.
Om mestrene så var selvindsatte, tja - det kan man jo diskutere: Hvis man stoler på rammefortællingen, så var de indsat af organisationen, som skaber mestre til mange forskellige spil, på mange forskellige niveauer...
SIGNA var bestemt et besøg eller syv værd!