Kristina Valborg Valberg var kurator på lydkunst-udstillingen Auricula, der kunne opleves på Krabbesholm Højskole i marts. Udstillingen præsenterede værker af kunstnerne Ann Lislegaard, Ursula Nistrup, Stormhat og Lars Tingskov Mikkelsen.
I den forbindelse mødtes jeg med Kristina Valborg Valberg. Jeg ville gerne vide, hvad der får en kunsthistoriker som til dagligt arbejder med visuel kunst på et af landets progressive gallerier, V1 Gallery, til at kaste sig over en udstilling med lydkunst.
Hvad var ideen bag udstillingen 'Auricula'
"Det er min fascination af lyd som kunstform, der var drivkraften bag udstillingen. Det kan betragtes som en slags introduktion til lydkunsten. Formålet var at udfordre tilskuernes lyttesanser med nye og fremmedartede sanseindtryk. At præsentere publikum for den fascinerende verden af lyde, der ligger uden for det traditionelle musikalske lydspektrum. En verden hvor støj ikke betragtes som fjende. Lyden kan gøre ondt rent fysisk, hvis den er støjende"
Hvordan adskiller lydkunst sig fra den visuelle kunst? Er der oplevelsesforskelle?
”I bund og grund er det samme oplevelse. Du kan blive ligeså begejstret for et lydværk som for et visuelt værk. Jeg ser det som to sidestillede medier - kvaliteten afhænger helt af værket der opleves. Det handler om at udfordre sig selv med nye sanseoplevelser i stedet for at holde fast i de kunstarter, som man på forhånd ved, man kan lide.”
Lydkunst ligger et sted i grænselandet mellem kunst og musik. Ser du lydkunst som tættest relateret til kunstscenen eller musikscenen?
”Det interessante ved lydkunst er, at det ikke er bygget op med et a- og b-stykke ligesom musikken. Firkantet sagt er det en repetitiv og mere kontinuerlig form i forhold til musik generelt. Min egen tilgang til lydkunst er fra kunstverdenen. Jeg er ikke så interesseret i musik. Jeg er interesseret i lyden som kunstform.”
Hvad synes du om lydkunstscenen herhjemme?
”Det er ikke den mest frembrusende scene herhjemme. Det er snarere den hemmelige scene - en scene som man ikke umiddelbart kan tjene store penge på, hvilket formentligt også er grunden til, at der ikke er så mange institutioner, der beskæftiger sig med lydkunst. Et af de få udstillingssteder der fokuserer på lydkunst er Museet For Samtidskunst i Roskilde. Der er ikke mange rene lydkunstinstitutioner i Danmark. Set med positive øjne har det den effekt, at lydkunst kombineres med andre stilarter inden for kunst.”
Ursula Nistrup og Ann Lislegaard, der er med på 'Auricula'-udstillingen, var også med på den nordiske lydkunst-udstilling 'LARM : From Mouth Cavity to Laptop' i Stockholm, april 2007. En udstilling der udelukkende præsenterede værker af kvindelige lydkunstnere. Ser du en forskel i den mandlige og den kvindelige tilgang til lydkunst?
”En af de første danske lydkunstnere var jo en kvinde, Else Marie Pade, der i øvrigt var elev hos Karlheinz Stockhausen (avantgarde-komponist og lydpioner – red.).
Det er mit klare indtryk, at kvindelige lydkunstnere arbejder med en mere narrativ – fortællende – tilgang til lydkunst, hvor den mandlige lydkunstner mere fokuserer på en naturvidenskabelig tilgang til lyd - altså det rent tekniske aspekt.
Personligt er jeg selv meget fascineret af det narrative aspekt. Min baggrund som visuelt baseret kunsthistoriker giver mig selvfølgelig en naturlig interesse for det narrative aspekt i lydkunst og i kunst generelt.”
Med ideen om at bidrage til udbredelsen af lydkunst i Danmark, er det Kristina Valborg Valbergs ønske i fremtiden at kuratere en udstilling, der kombinerer den visuelle kunst med lydkunst.
I dag hænger størstedelen af kunstgenstandene i de danske hjem på væggene, men hvem ved?
I fremtiden flyder den måske ud af højttalerne….!
Hvis du engang får lejlighed til det, skulle du besøge Museet For Samtidskunst i Roskilde, ligesom PLEX, tidligere kendt som "Den Anden Opera" i København også byder på spændende arrangementer inden for bl.a. lydkunst.