Betegnelsen undervisning er endda lidt af en tilsnigelse: Der undervises kun én time om ugen i faget i 1. og 5. klasse og to timer i 2.-4. klasse. I gymnasiet er faget næsten afgået ved døden efter Gymnasiereformen i 2005. Det er ikke længere obligatorisk, og som tilvalgsfag er det nu mere teoretisk end praktisk, mere bogligt end skabende, og det tilbydes ikke på A-niveau som valgfag.

Alt dette er yderst uheldigt i en tid, hvor mere og mere information medieres via billeder, og hvor grænserne mellem realitet og fiktion i stigende grad udviskes.

En tid, hvor der raser en veritabel billedtsunami, hvad enten vi møder billederne på it-skærmene eller i de offentlige rum. Og hvor også samtidskunsten blomstrer mere end nogensinde, kunne man tilføje.

Den bedste måde at imødegå dette billedbombardement er at blive billedklog, dvs. at lære at skabe billeder i kombination med en kyndig undervisning i billedanalyse, fremgik det af konferencen.

Som tidligere underviser i faget er jeg selv dybt bekymret over udviklingen og mener, det er glædeligt og i allerhøjeste grad på tide, at fagets ambitiøse lærere kæmper for deres døende fag.

Opgør med gennemsnitligheden
Konferencen gav indblik i den nyeste forskning om de kreative fags betydning for personlighedsdannelsen: En stort anlagt international undersøgelse, forestået af professor Anne Bamford fra Wimbledon College of Arts, der deltog i mødet virtuelt (askeskyen afholdt hende fra at møde personligt frem) konkluderer, at en 20-årig, der har fået en ungdomsuddannelse med stor vægt på kunstneriske fag i sammenligning med én, der har fået en gennemsnitlig uddannelse:

1. med 20 % større sandsynlighed stemmer ved valg

2. med 17.6 % større sandsynlighed tager en videregående uddannelse

3. med 15,4 % større sandsynlighed etablerer stærkere venskaber og

4. med 15,4 % større sandsynlighed deltager i frivilligt arbejde.

Tallene er rensede for sociale indikationer.

Kreativ konkurrenceevne
Men hvordan forklare disse tal? Det viser sig, at det har afgørende betydning at tilegne sig et sprog om kunst og kultur, hvis man skal kunne deltage aktivt i samfundet. Ved at arbejde med de kunstneriske fag, udvikles de unges evne til at kommunikere og samarbejde - og samtidig får de en øget selvtillid.

Også Lars B. Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, understregede i sin tale de kreative fags betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Danmark klarer sig meget dårligt gennem krisen, understregede han. Mange danske virksomheder bukker enten under eller flytter til Asien. Formlen er blevet "forny eller forsvind." Og hvordan kan man forny de danske virksomheders produkter?

Ved at tilføre ny viden og nye ideer.

Kreativ kraft
"Vi skal dels mestre den sublime rutine, hvor vi arbejder med omhu og høj kompetence. Dels mestre forandringen og det innovative. Det er netop de to sidstnævnte ting, som de kunstneriske fag indeholder," sagde Goldschmidt.

Det skabende element i undervisningen er helt afgørende. Det indebærer metoder, som appellerer til andre intelligensformer. Og det er afgørende for vores erhvervsliv at få del i denne anden tilgang. Det skabende element understreger betydningen af træning og viljen til at ville det sublime og lægger op til andre samtaleformer end al anden undervisning. Ergo må faget styrkes, mente altså Goldschmidt.

Billedblind kritik
Colonel alias den fransk-danske aktionskunstner Thierry Geoffroy arrangerede midt på dagen en aktion. Han har tidligere udviklet strategier som 'Critical Run' og 'Emergency Room', hvor deltagerne - kunstnere, kritikere og andre - trænes i at udvikle deres kritiske sans på en både humoristisk og radikal måde.

Vi fik en rød tuschpen og et hvidt stykke stof, som vi skulle skrive et kort, billedkunstnerisk slogan på. Derefter skulle vi binde det for øjnene, og kort tid efter ravede 130 blindede mennesker rundt på Christiansborg.

Politisk berøringsangst
Efterhånden kom vi betænkeligt tæt på Folketingssalen, og min makker kom til at røre en forbipasserende person, der reagerede prompte:

"Er De klar over, at det er Deres integrationsminister, De befamler?" Nu greb vagterne ind og fik resolut gennet de billedblinde undervisere tilbage til Fællessalen. Men billedet blev stående.

De udannelsespolitiske ordførere fra oppositionen sad med i panelet om eftermiddagen: Marianne Jelved fra R, Pernille Vigsøe Bagge fra SF og Christine Antorini fra S, mens regeringspartierne glimrede ved deres fravær, dog havde undervisningsminister Tina Nedergaard (V) meldt sig i 11. time og holdt en 10 minutters tale.

Konkrete nybrud
Alle - også ministeren - var enige om fagets vigtigtighed. Hen ad vejen syntes der at opstå konsensus om at bakke billedkunstlærernes krav om 2 timers obligatorisk undervisning fra 1.-12. klasse op - med forskelligt indhold og forskellige fagbetegnelser - selv om man også talte om penge og indgåede aftaler, om forsøg og kompromisser.

Ved en række konkrete eksempler fra forskellige undervisningsforløb fik politikerne noget at tænke over, for siden de gik i skole, har faget udviklet sig ikke så lidt: Det handler ikke længere kun om at tegne og "lege med ler", men om at tage de nyeste it-redskaber i brug fra mobiltelefoner, digitale foto- og videooptagere til computere.

Hele mennesker
Man kunne tilføje, at kunst er et meningsfuldt og indholdsberigende sprog, der følger os gennem hele livet, hvis vi lærer det i tide. Mens faget idræt er på skemaet fra 1. til 12. skoleår, mangler billedkunst paradoksalt nok i de vigtigste år. Men ligesom kroppen kræver at blive rørt, så gør synssansen det også. Det handler om dannelse og om hele mennesker.

Ifølge Den europæiske Menneskerettighedskonvention og Konventionen om Barnets Rettigheder er "kunst og kultur væsentlige elementer i en omfattende uddannelse, som fører til fuld forståelse af den enkelte." Det lever det danske skolevæsen ikke op til, som tingene er i dag.

SE INTERVIEWS MED DE ANSVARLIGE ORDFØRERE HER