Videokunst for vestjyder
Selvom Struer på grund af B&O forbindes med lyd- og billedteknik i verdensklasse, er en udstilling af videokunst på de kanter et særsyn. AUDIO VIDEO er derfor et bemærkelsesværdigt sats på samtidskunsten i Gimsinghoveds gamle gårdbygning, der er fyldt fra kælder til loft med videoværker af 11 primært yngre danske kunstnere. Med spilletid på mellem fem og ti minutter pr. værk giver det en fint proportioneret udstilling, der også ledsages af et forbilledligt lille gratis katalog.

Jordnær mangfoldighed
Ambitionen er at vise videokunstens mangfoldige felt og overkomme den modvilje, der måtte herske overfor kunst i disse medier, som folk alligevel har kørende i dagligstuen. Efter min smag fokuseres der lidt for meget på det jordnære i tema og æstetik og man kunne også have ønsket sig lidt mere spektakulære iscenesættelser for at vise de mangfoldige installatoriske muligheder, videokunsten har udfoldet.

Fra dagligstuen
Dagligstuen og det nære indtager skærmen i en række af værkerne. Sonja Lillebæk Christensen portrætterer sin mor og hendes tætte forhold til den hedengangne TV 2-institution Lykkehjulet, og i (meget) samme boldgade ser vi Gitte Villesens Villy som DJ med den livlige gamle mand og hans folkelige plader. Begge dokumentariske portrætter fra dagligstuen.

En anden form for intimsfære vises i Vladimir Tomics film om den gamle mand, der i sin lille stue står op og gør sig klar til dagens dont i sin røde postuniform - for at blive sat på plads af plejeren i den plejehjemsstue, hans livsrum viser sig at være! Tomics film er både rørende og filmisk flotte. En velkommen variation fra den håndholdte dokumentarisme, der ellers præger udvalget.

Hvad det gamle loft kan berette
På det kolde bjælkeloft øverst oppe kan man opleve scenografen og billedkunstneren Seimi Nørregaard stemningsfuldt fremkalde det gamle hus' stemme. Et loftsrums poesi kommer til live gennem opremsningen af gamle ting og stemninger, mens man i mørket under bjælkerne kan rette blikket mod et lille dukkehus. Nostalgisk længsel og noget hengemt og urovækkende mødes fint her i dette sandt stedsspecifikke og poetiske værk.
Mindre heldig er placeringen af Jacob Tækkers In and Out i en trappegang og Eva Kochs Up i kælderen. Her er omgivelserne lidt for rodede og krogede til, at værkerne kan komme til sin ret, og man føler sig lidt for meget i et gammelt hus, frem for på kunstudstilling.

Mere video end audio
I forhold til den annoncerede audio-del af udstillingen, fylder lydkunsten ikke meget. Der var godt nok en større lydperformance af Jacob Kirkegaard på ferniseringsdagen, men nu fylder Villys schlagere meget i ørerne!

Tilbage står alligevel indtrykket af værker, der går fint i forbindelse med rammerne og et tilgængeligt og indbydende udvalg videokunst til vestjyderne.