Imens Store Robert skaber for-og-imod-debat i København, er der andre refleksioner i spil, hvis man tager lidt vestpå. Udenfor S-togsstationen i Albertslund har der siden 14. juni udspillet sig et yderst interessant scenarie: Et naturtro badeværelse på en sokkel, uden de vante vægge, vand strømmende ud over det hele og en skrigende mand i et badekar.

På alverdens udstillinger har han fascineret og overrasket, og lidt af de samme kvaliteter håbede Albertslund Kommune og Statens Kunstfond, der har financieret projektet, kunne bringes ud i en offentlig sammenhæng. Og de tog ikke fejl! Peter Land har skabt et værk til det offentlige rum, en spændende udfordring for den institutionsvante kunstner. Det er dog endt med en decideret henrettelse i nattens mulm og mørke - en offentlig halshugning på torvet af den mandspersonsfigur, der udgør en del af værket Scenarie.

Bagsiden af værket
Den handling har indskrevet værket i en stolt tradition, som blandt andet tæller Den Lille Havfrue, men også efterladt Peter Land i en vis vildrede. Både omkring hvad man skal som kunstner i det offentlige rum, og hvad, der må siges i en offentlig sammenhæng i dag.

"Jeg synes jo netop, at værkerne skal sige noget. Jeg tog udgangspunkt i en skulpturel tradition, springvandet, og lavede et værk, der samtidig havde et udsagn. Hvis man ville have haft en formalistisk genstand, som bare står der og ser flot ud, skulle man ikke have spurgt mig. Det er slet ikke der, jeg bevæger mig," fortæller en stadig frustreret Peter Land.

Han havde fra starten nogle blandede følelser omkring projektet. For han ønskede ikke at trække ting ned over hovedet på folk.

"Jeg ved faktisk ikke, hvad kunsten skal i det offentlige rum. Og jeg kan ikke ligefrem sige, at min følelser omkring det er blevet mere afklarede efter mine oplevelser i Albertslund. På den ene side er jeg stolt af det, jeg har lavet. På den anden side kan jeg altså godt forstå, at det vækker nogle voldsomme følelser hos folk, når man går ind og piller ved deres daglige omgivelser," erkender kunstneren.

Samtidskunst i det offentlige rum
Samtidsmonument er det nok ikke, men Peter Land forsøger at sætte nogle samtidige temaer på spil, som han har arbejdet meget med hele vejen: Hvad der sker, når de sociale rammer, der er grundlag for vores samfund, bryder sammen eller bliver udfordret?

"Man kan vel betegne det som en vvs-mands mareridt, eller hvad man nu vil? Det spørgsmål jeg rejser er: Hvad nu hvis? Den lille katastrofe, som jeg her har gjort ret stor. På tegnebrættet var jeg nok meget optaget af min egen ide og nok knap så optaget af, hvad den vil betyde i Albertslund. Det ved jeg så ikke, om jeg burde have taget hensyn til?" undrer han sig.

Værk kontra virkelighed
Hvis Peter Land havde valgt at holde sig til et formsprog, ville de fleste borgere i Albertslund sikkert have tænkt: 'Det har ikke noget med mig at gøre.' Men her ligger der altså en mand i et badekar og skriger, og ved siden af står der dælmedulme et toilet og løber over.

"Så kommer det pludselig meget tæt på, og det tror jeg måske har tricket nogen. De kan jo gå hjem og åbne døren til badeværelset og stort set se de samme ting, som her. Og det var jo netop det interessante ved det her projekt," fastslår Peter Land, men erkender samtidig at mange mennesker i dag stadig vil have kunst, der foregår med en vis distance og nærmest med en forventning om at blive talt ned til.

"Når den så ikke gør det, tror de, at kunsten forsøger at tage røven på dem. Det er jo selvfølgelig ikke min hensigt, men det er noget af det, der sker, når man skaber et værk i det offentlige rum, som folk ikke har bedt om," siger han.

Her udvider kunstrummet!
Peter Land ville skabe et offentligt rum, hvor alt står stille for en stund, og det mener han kunsten kan, fordi institutionen altid flytter med.

"Kulturinstitutionen sætter i princippet en kridtstreg på et torv og udvider kunstrummet med en usynlig tilbygning. Jeg synes, kunstrummet er det mest interessante rum at arbejde i. Og mit håb er jo, at springvandet skaber sådan et rum til refleksion. Det er iøvrigt der, hvor jeg ser den offentlige kunsts rolle i det offentlige rum, nemlig at skabe små rum i bybilledet, hvor man kan gøre sig nogle tanker. Hvis kunsten i det offentlige rum skal have en funktion, så er det den," siger en lidt mindre forvirret Peter Land.