To trappetrin under Århus
To trappetrin under det århusianske gadeniveau har Lars Hempler og Anders Reventlov Larsen halveret loftshøjden i MACHWERKET. Det lille kældergalleri for ung samtidskunst har fået sænket loftet for at skabe en uhyggelig stemning – men uhyggen indfinder sig ikke.
Galleriombygningen virker i stedet som et hult effektmageri. Kunstnerne har glemt antydningens kunst, og i stedet stopfodres publikum og galleri med en simpel idé. En idé, som netop kun skal antydes, hvis den skal virke.
Det Uhyggelige I det kunstigt lave gallerirum forsøger kunstnerne at fremprovokere 'Das Unheimliche'. Begrebet stammer fra den freudianske psykoanalyse og kan oversættes med 'Det Uhyggelige' eller 'Det U-hjemlige' og på engelsk: Uncanny.
'Das Unheimliche' er det, der på en gang er velkendt og fremmed. Med andre ord: Det er unheimlicht, når man midt i det, man kender, pludseligt opdager noget, der ikke helt er, som det skal være: som den lille fremmede lyd, der midt om natten får al trygheden til at forsvinde ud af sengen og dynerne.
At ryste grundvoldene
Men for at virke skal det velkendte dominere og det fremmede kun antydes. Kun i den velkendte hverdag, hvor man har alle forsvarsmekanismer nede, kan det fremmede overrumplende bryde ind og ryste det velkendtes grundvolde.
Det er Das Unheimliche.
Det U-uhyggelige
Netop her mislykkes Subcanny. Det fremmede dominerer udstillingen fra det øjeblik, man åbner døren til galleriet.
En hvid væg spærrer for halvdelen af udsynet og gør det klart, at man forlader det velkendte, hvis man går ind i galleriet. Man bøjer sig ned og smyger sig ind under det lave loft med en klar bevidsthed om at være en opdagelsesrejsende, der trænger ind i et fremmed område.
Derfor er alle parader allerede oppe, inden man træder ind, og man er klar til at møde det fremmede og ukendte. Man finder det måske spændende, men det gør ikke udstillingen unheimlich, uhyggelig, uhjemlig, uncanny, eller – som titlen insisterer på – subcanny.
Pisseirriterende
Udstillingen bygger på en enkelt idé: At skabe en fornemmelse af Das Unheimliche. Det gør den ikke, der er alt for lavt til loftet.
Jeg er 185 cm, så alle loftshøjder under 185 cm er ikke uhyggelige for mig, de er bare pisseirriterende. Jeg står krumbøjet tilbage med en fornemmelse af, at Hempler og Reventlov Larsen mener, at størrelsen på uhyggen er omvendt proportional med højden af loftet. Men psykoanalysen kan ikke sættes på matematisk formel.
En simpel ide, der kan være nok så god, kræver en stram og gennemtænkt udførsel, og det er ikke tilfældet i Subcanny.
