Skjorten blev for lille
Fabrikant Aage Damgaard havde en plan tilbage i 1960´erne: Avantgardekunst skulle der til i den nye midtjyske industriby. Han inviterede Piero Manzoni og de andre til byen og gjorde sin skjortefabrik (passende formet som en skjorteflip!) til kunstmuseum med Manzonis Socle du Monde som selvbevidst vartegn.

Nu er skjorten blevet for lille og stjernearkitekten Steven Holl har kreeret nye klæder: HE(rning)ART er barnets fikse navn, der skal vise, at Herning og kunst fortsat hører sammen.

Velkommen satsning på kunsten
Det slår HEART et stort slag for med en herligt kompromisløs åbningsudstilling, en fokuseret fast samling og overbevisende arkitektoniske rammer.

Den fine oplevelse er, at nybygningen er forenet med kunstnerisk indhold af format: Her satses på kunst og ikke af den buldrende og letkøbte skuffe. Her er Joseph Beys og Piero Manzoni stjerner, take it or leave it! Her åbner vi med græsk avantgarde med forkærlighed for kul og stål.

Tak for det!

En triumf i kul og stål
Jannis Kounellis er et hovednavn i tressernes Arte povera-bevægelse. Denne erklæret 'fattige kunst' tog udgangspunkt i materialet, der skulle være så meget til stede som muligt i sin rå og blotte tingslighed.

Materialerne er også voldsomt tilstede i udstillingen med jern, stålplader og kulbjerge - som i Lindøværftets velmagtsdage - og spektakulære indslag som en levende papegøje og tusindvis af glas med grappa!

Poetisk og råt som et møde mellem Magritte og minimalisme
Det utrolige er, at disse tunge sager ikke bare stopper som banale readymades eller kedeligt skrot. De fremstår faktisk ganske smukke og meningsfyldte og slet ikke lukkede. Det er både poetisk og råt, lidt a la Magritte møder minimalismen.

Blandt kæmpemæssige stålplader og jernbaneskinner taler sækkenes påtrykte stempler om eksotiske steder, og en rå kolos af kul og stål viser sig at rumme en fin eksistentiel symbolik i sit indre.

Kounellis har en enestående evne til både at få materialet til at være til stede og samtidig lette som noget helt nyt.

Godt arkitekturmatch (denne gang i hvert fald)
Arkitekturen passer Kounellis rigtig godt.

Den er også både rå og stor, men samtidig med lette og lyse indslag. Tiden vil vise, om den også står til andre udstillinger. Denne start giver i hvert fald lyst til at se mere!

Avantgardeboost
HEART er ikke voldsomt stort, hvilket dog ikke er noget minus, når indholdet er koncentreret og godt som nu.

Den faste samling har fået fire koncentrerede rum. Et med Manzoni og den tresseravantgarde, der startede det hele i Herning. Næste rum indeholder en spektakulær samling udlånt af en tysk samler med en ordentlig dosis Joseph Beys og sågar et værk af Marcel Duchamp. En enestående samling af den eksperimenterende kunsts hovedværker, der gør sig godt i dette eksklusive udvalg.

Mere diskutabel er de to sidste rums fokus på nyt maleri. Efter de første to rums avantgardeboost er det noget antiklimatisk, at skulle se på Thaddeus Strodes ligegyldige og klichefulde samplingspop eller John Kørners opportunistiske billeder af Afghanistan-faldne danske soldater.

Det spolerer dog ikke en virkelig fin oplevelse på et museum, der måske er Jyllands bedste, og som skal hilses heartligt velkommen!