| Skriften på væggen i Thunøgade, Århus C. Foto: Lasse Juhl Nielsen |
e-mail udskriv rss
|
Gaden er min læser
5. aug. 2008 [Essay] Gadepoesi er utraditionel streetart: Det er poesi i graffitiform, der hverken er litterært eller grafisk. Hvad sker der, når en gadepoet i Århus forsøger at splejse disse to umage verdener?
Af Lasse Juhl Nielsen
Skriften på væggen
I Århus har en unavngiven poet skiftet pen og papir ud med tusch og mur. Man kan læse de korte poetisk klingende tekststykker rundt omkring i byen på steder, der ellers ikke er præget af graffiti. De er placeret uden umiddelbart system; man kan derfor blot gå på jagt efter dem og forsøge at spore en rød tråd indtil de bliver spoleret af traditionelle taggere eller overmalet af utilfredse murejere. Jeg har indtil videre opsporet syv tekster i denne serie, men der er sandsynligvis flere rundt omkring i byen. Og jeg vil utvivlsomt standse op næste gang, jeg møder et stykke gadepoesi. Jeg vil prøve at forstå velvidende, at det sandsynligvis aldrig lykkes. Knudrisgade, Århus C. Foto: Lasse Juhl Nielsen Parforhold og metafysik
Jeg har stort set dagligt passeret teksten i Knudrisgade, og jeg har personligt set det som et lille glimt ind i et forlist parforhold, en lykkelig skilsmisse eller noget lignende.
Efter at være stødt på strofen på Aldersrovej blev min oplevelse af den lykkeligt forliste kærlighed styrket, men dét blev også sidste stop for det tolkningsspor. De øvrige bidrag til denne værkserie har fuldstændig drejet oplevelsen til en noget mere svævende og grundlæggende behandling af den (måske) menneskelige (under)bevidsthed. Aldersrovej, Århus N. Foto: Lasse Juhl Nielsen Tekstvinduer
Teksterne holder sig formmæssigt til samme struktur; de tilstræber et firkantet udtryk, som opnås ved med jævne mellemrum at lave utraditionelle orddelinger for at bibeholde den rektangulære eller kvadratiske form. Effekten af denne formstædighed bliver, at teksterne kommer til at fremstå som en art alternativer til de vinduer, der i forvejen bryder murens monotoni. Dog kigger man i dette tilfælde på vinduerne i stedet for at kigge ind ad dem, og spejler måske netop derved den urbane kontekst, man er placeret i, mens man beskuer vinduet. Gemte mulighederDette forhold pointeres i værket i Marstrandsgade: ”Inde bag disse/mure kunne g-/emme sig i en fi-/ktiv skat, som kunne rumme/hele menneske-/heden og føre d-/em til utopia.”. ’Vinduet’ her stiller spørgsmål ved, hvilke muligheder, der kunne ligge bag facaden. Herved åbnes ’et vindue’, der måske formår at sætte en kedelig og grå mandag morgen i et bedre lys ved at antyde de muligheder, der kunne ligge om det næste hjørne. Åbne budskaber til ingen og alle
Dybden i indholdet og den overfladiske streetart kombineres ved hjælp af den diffusitet, som etableres via en upersonlig eller almen form for henvendelse. Hvilket vil sige, at der virkelig er åbnet for en bred identifikation; en identifikation, der bevirker, at man kan læse værket i forbifarten, uden at den med det samme 'forstås' og opleves som en anden persons statement (som eksempelvis ”vigtig per er fiktiv?”). Hvis man giver ordene lov, kan de flyde rundt i bevidstheden og måske aldrig falde helt til ro, fordi de ikke giver utvetydigt mening. Meningen og den entydige tolkning udebliver i kraft af manglen på geografisk og personlig forankring.  |  | | Nørreport, Århus C. Foto: Lasse Juhl Nielsen | Marstrandsgade, Århus C. Foto: Lasse Juhl Nielsen |
Dobbelthed
På det indholdsmæssige plan oprettes altså en forbindelse mellem helt nære hverdagslige spørgsmål (parforholdet) og uhåndgribelige metafysiske emner (utopia). Samme forbindelse etableres i kombinationen af de hårde nu-og-her kriterier for streetarten og den eftertænksomme filosoferen over livet. Denne dobbelthed, der optræder på flere niveauer i disse værker, udgør også en del af vores liv, verden og hverdag. Serien af århusiansk gadepoesi kan derfor ses som et forsøg på at få os til at stoppe op og reflektere - ikke nødvendigvis kun over teksternes indhold, men også over hvordan vi forholder os til hele udtrykkets tvetydighed. Ingen censur
Streetart er kendetegnet af især to markante pointer: For det første det faktum, at værkernes betydninger nødvendigvis er 100 procent overladt til beskueren i kraft af kunstnerens anonymitet. For det andet alles mulighed for at komme til orde. Umiddelbart henholdsvis et positivt og et negativt karakteristika – i nævnte rækkefølge. Vestergade, Århus C. Foto: Lasse Juhl Nielsen Men når nu gadens ulovlige udstillingsrum ikke censurerer skidt fra kanel, er det udelukkende op til værket selv at bevise sit værd. Derfor kan man anskue det at være blevet grebet af mystikken (eller hvad det nu er) i en enkelt serie af værker som et kvalitetsstempel. Fokus på indholdet
I andre værkserier er der ofte tale om et enkelt ord, et symbol eller en figur – som for eksempel de mange Vigtigper-stencils eller taggeren Rebus. I disse tilfælde arbejdes der ofte med det grafiske udtryk som et statement i sig selv. Heroverfor står denne poesi-serie, som måske antager en nogenlunde genkendelig form, men hvor hovedvægten må siges at ligge på det diffuse og højtflyvende indhold i hvert enkelt bidrag. Et sådant fokus på indholdet medfører nødvendigvis en længere gyldighed, men er også atypisk for streetarten, som jo ellers har et hurtig-fordøjelse-i-forbifarten-kriterie som et væsentligt parameter for succes. Amaliegade, Århus C. Foto: Lasse Juhl Nielsen Jeg vil slutte med at citere Amaliegade: ”Med en tusch jeg/lånte forleden dag/skrev jeg mit navn/100 gange ingen k-/unne se det, men jeg/vidste, jeg havde s-/krevet mit navn/100 gange den dag.” God jagt og god læselyst! _______________________________
Læserbidrag: Gadepoetens værk i Mindebrogade i foråret '08. Foto: Klaus Krienke Læserbidrag: Værk i Park Allé. Foto: Jan Falk Borup Læserbidrag: Gadepoeten har været forbi Østergade. Foto: Jesper Elving  |  | | Læserbidrag: Foto: Lene Bach (se kommentar #18) | Læserbidrag: Foto: Lene Bach (se kommentar #18) |
Kommentarer (18)
Skriv en kommentar
|
/Maja
Kunne det ikke være en graffiti skriver (writer) det havde skiftet sit tag ud til fordel for poetisk indhold?
Lasse Juhl Nielsen skrev:
"Gemte muligheder
Dette forhold pointeres i værket i Marstrandsgade: ”Inde bag disse/mure kunne g-/emme sig i en fi-/ktiv skat, som kunne rumme/hele menneske-/heden og føre d-/em til utopia.”. ’Vinduet’ her stiller spørgsmål ved, hvilke muligheder, der kunne ligge bag facaden. Herved åbnes ’et vindue’, der måske formår at sætte en kedelig og grå mandag morgen i et bedre lys ved at antyde de muligheder, der kunne ligge om det næste hjørne."
Det undre mig at du (jeg ved godt det er et (flot flot flot) essay) kan konkludere så mange ting, f.eks. at det er streetart, hvad er "streetart" forresten? Findes det overhovedet? Eller er det en betegnelse der er opstået fordi der er kommet ting til som ikke passede ind i de vante kasser? Det undre mig i denne samenhæng at du ikke har forsøgt og opsøge bagkvinden/graffitimanden/kunstneren/poeten (kald personen hvad du vil). Er det fordi der er behagligere og nemmere ikke at risikere at komme i kontakt med skidtet og i derved også undgå at få brudt dine egne ide'er om "kanel'et", eller hvad?!? Og hvad skal dette essay egentlig? Jeg får lyst til at henvise til Asger Jorn's tekst "Intime banaliteter" - ikke at jeg nødvendigvis er enig i alt hvad han skrev, men læs den her hvis det skulle have interesse: http://www.copenhagenfreeuniversity.dk/banal
og tak for kommentarer.
Jeg skal ikke her forsøge at definere street art som begreb, for vi er enige om, at det er et vidt (og vel også diffust begreb).
Om afsenderen af den pågældende serie værker er graffitimaler, der har udskiftet tagget eller en poet, der har udskiftet papiret, er naturligvis uvist. Og netop i denne sammenhæng synes jeg værket (og gadens kunst i øvrigt) er interessant. Streetartens vilkår er af gode grunde 100% receptionsorienteret, hvorfor jeg ikke umiddelbart ser grund til at opstøve afsenderen (det skulle da lige være for at få stillet sin nysgerrighed). Det har intet at gøre med, at det kunne indvirke på min oplevelse, men det er kort og godt ikke relevant for mig og min læsning. Værkerne er overladt til gadens rum; til beskueren, der kommer forbi ofte uden forudsætninger for at afkode værket. Af samme grund er min 'læsning' af strofen i Marstrandsgade tæt knyttet til min egen oplevelse på en kedelig mandag morgen. Og i sidste ende er min tekst vel blot en opfordring til at stoppe op, når man møder disse teskter rundt omkring i byen. (Der er dukket en del nye op, siden min tekst blev publiceret.)
Bedste hilsner
Lasse
Mit spørgsmål var måske nærmere, hvorfor skal du ikke forsøge at definere street-art?
Og hvorfor forsøger du ikke på det? Vi er tydeligvis ikke enige om det begreb, jeg stiller spørgsmåltegn til om det overhovedet findes, altså om der er noget som kan kaldes street-art? Espo (Steve Powers) sagde (skrev) det meget fint (faktisk den mest rammende kommentar jeg personligt nogensinde har hørt om emnet) da han og en gruppe andre "street-artist" gæstede vor lille by i forbindelse med "icons for now" under festugen - se: http://www.flickr.com/photos/iconsfornow/2841903809/
"IT'S NOT STREET ART
IT'S ART ON THE STREET"
Det er "fint" at du opfatter "street-art" - som 100% receptionsorienteret - men hvorfor fremgår det ikke af dit essay, jeg ved som sagt godt at det er et essay og det er sådan nogle ting man netop kan tillade sig med denne form, MEN du (be)skriver hele tiden hvad ER og ikke engang nævner ikke konkret at det er din læsning af tingene. Til gengæld er du hele vejen igennem deskriptiv, at blande de to former uden og nævne det er en læsning (det tætteste du kommer på dette er: Jeg har stort set dagligt passeret teksten i Knudrisgade, og jeg har personligt set det som et lille glimt ind i et forlist parforhold, en lykkelig skilsmisse eller noget lignende." - men det er meget vagt og omhandler kun denne ene graffiti/street-art digt/stykke poesi ) da du ikke har lavet andet research end at gå rundt på må og få for at støde ind i et stykke "poesi"i ny og næ.
Det jeg her søger at spørge om er, hvad giver dig legitimitet eller berettigelse til at denne fælde dom uden at gøre opmærksom på dig selv og din egen position, her mener jeg denne hjemmeside, den platform den udgør og magt den har - det er vel en seriøs kunstportal eller hvordan?
Læser du forresten kunsthistorie eller hvad, der er heller ikke nogen forklaring eller oplysning om hvor du kommer fra, hvor du står, hvilke interesser du har osv.
INGEN UDENOMSSNAK DENNE GANG!
På forhånd tak
P.S. - i må også meget gerne slette kommentar nr.5, nu ser det jo lidt ud som om jeg vil have slettet mit indlæg. Det jeg ville og som i slettede var en udgave af samme indlæg, blot med en stavefejl...
Først til street-art-diskussionen: Mit ærinde har ikke været at diskutere begrebet, og derfor vil jeg give dig ret i, at jeg er havnet i en faldgrube ved at bruge begrebet i min omtale af de pågældende værker, da jeg har brugt begrebet som en betegnelse for ja, kunst i byrummet. Diskussionen af begrebet er taget op i forbindelse med andre artikler i denne fokus-/temaserie. Og blandt andet er Espo citeret i en anden tråd (http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?nutidens+ikoner).
Mit ærinde har været at præsentere en læsning af disse værker, og vel dele min begejstring over dem. Hele det afsnit du citerer fra (og vel også udgangsreplikken i første afsnit) synes jeg egentlig understreger, at det er mine øjne der ser. Mener du at jeg skulle have fortalt om min faglige baggrund? Det kan der vel nok være en pointe i, men på den anden side, kan der måske også være en pointe i ikke at lægge vægt på det, netop fordi et af oplevelseskriterierne er, at værkerne i byrummet mødes uden værktøjer og af et bredt snit af befolkningen. Værkerne læses af alle typer af mennesker, og min læsning er ikke den eneste rigtige fordi jeg rigtig nok læser litteraturhistorie med æstetik og kultur som suppleringsfag.
Sidst men ikke mindst: i afsnittet "ingen censur" skriver jeg (om det jeg ureflekteret - indrømmet - kalder for street-art), at "værkernes betydninger nødvendigvis er 100 procent overladt til beskueren" hvilket vel må læses som betydende 100 % receptionsorienteret.
Endnu engang tak for engagerede og konstruktive kommentarer.
Bedste hilsner
Lasse
PS: Hvad du laver? Hmm det ved jeg ikke, skriver digte? ;
Det gør jeg desværre ikke nej, er personligt mere visuelt orienteret end litterært. Jeg vil tillade mig at læse den artikel du henviser til og vende tilbage med flere konstruktivt konstruerede svar en af dagene når jeg er tilbage på min pind i Århus, da jeg er på storbysrejse til Kbh. resten af weekenden.
Indtil da jeg vil efterlade dig med et simpelt spørgsmål - har du lagt mærke om der er noget politisk engagement (for nu at bruge det ord) i nogen af teksterne? Og har du i så fald valgt billederne af dem fra til artiklen? Eller har du ikke haft øje for den del af produktionen :-?
Nej, det politiske engagement har jeg ikke læst ind i nogle af teksterne. Hvilket vel meget godt underbygger pointen om forskellige subjektive men ligeværdige læsninger.
Bedste hilsnerog god rejse
Lasse
Jeg må først og fremmest beklage at jeg ikke har skrevet før nu, det er for dårligt, men jeg har haft travlt med skole og så meget andet. Udover det blev jeg også noget skuffet over dit sidste svar, da du fuldstændig misforstod hvad jeg mente. Imellemtiden har jeg så tænkt over hvordan det kunne forklares eller illustreres og hvilken måde der ville være bedst, men nu kan jeg ikke få mig selv til at trække den længere (der er jo gået lige over en måned!) og forsøger mig med bare at skrive afsted, og se hvad der sker. Så må vi se om det giver mening, men pga. dit svar vil jeg forsøge ikke at lægge fingre imellem denne gang. Så ikke mere "bedste hilsner" tak, nu er det en straight up diskussion ;-! Først vil jeg gå lidt til dig og bagefter den artikel du henviste til, hvilket jeg er utrolig glad for, da den jo er helt væk og selvmodsigelser, ligesom det meste andet hvor "street-artist" får ordet, så mange tak for at du nævnte den :-) (havde kun læst kommentarene under den som du sikkert kan regne ud jeg er mere eller mindre enige i...)
yo man,
thnks to put the art process
..."
- jeg tolker det som om at han her skælner imellem en 'kunstnerisk' process og noget andet, men det er som sagt min tolkning. Og så nok om det...
DE MÆGTIGE GADEKAMPE VISTE SIG SOM NYERHVERVEDE ORDENER. HELE NATIONEN STØTTEDE OP OMKRING DENNE NYE AGENDA.
( bevis føres her: http://www.flickr.com/photos/tekstpaavaeg/3063763819/ )
Og der hvor jeg så ville hen med at nævne det i mit forige indlæg var, netop at der kan være mange læsninger, men at vi måske burde læse "teksterne", altså læse hvad det er der står (HELT KONKRET) i de forskellige, læse dem samlet, samt muligvis finde ud af i hvilken kontekst teksterne er skrevet, i hvilken process og med hvilken hensigt, før vi kan tillade os at tolke på dem. Der er jeg uenig med dig i at kunst i det offentlige rum er åbent, (ihvertfald for f.eks. os to der tydeligvis er inde i det på den ene eller anden måde, altså har en interesse, som højst sandsynligt komme til syne når vi snakker (skriver) om det) eller mere åbent end andet kunst. Og om det så overhovedet er kunst og hvilken slags kunst og hvordan vil jeg hellere end gerne diskutere videre om, hvis du ikke har opgivet mig for længst :-? Men i så fald vil jeg som sagt gerne at vi læser hvad der står og tager udgangspunkt i det. Kan man stadig som der blev skrevet tidligere, sende billeder til jer, som så kan uploades og snakkes udfra? Ellers kan jeg oploade dem her: www.flickr.com/photos/tekstpaavaeg, og så kan vi tage den derfra, men så bliver det måske kun dem jeg ser... (med mindre du vil sende dine billeder til mig? Som jeg så kan uploade (under flickr brugeren tekst på væg))
Venligst Johannes
Prøv at læse samtlige kommentarer på denne side. Bare prøv.
Det vil ret hurtigt stå klart for jer at valget af hvid skrift på rød baggrund er meget uheldigt i forhold til læseoplevelsen.
Negativskrift er godt til skilte, men ikke særlig godt til tekster.
Overvej venligst at lave det om.
På forhånd tusind tak fra en læser der let kunne blive en meget mere tilfreds læser :)
Jeg har ikke sorteret nogle billeder fra, artiklen er skrevet på baggrund af de tekster jeg havde opsporet på daværende tidspunkt.
Man kan som jeg ser det ikke lave en samlet læsning af teksterne - hvornår har man da opsporet dem alle sammen og har basis for en sådan? Det kan man ikke vide, derfor er din læsning måske anderledes end min og en helt tredjes - det er netop (som nævnt) vilkårene og kriterierne (ikke nødvendigvis en styrke - det afhænger vist af værket!) for disse værker. Og nu ved jeg ikke hvad du mener med klichéen om "den menige mand på gaden", teksterne må vel i sagens natur være rettet mod dem, der gider kigge på dem (og så er faglig baggrund sådan set underordnet). Selvfølgelig kan oplevelse/læsning/tolkning variere alt efter faglig baggrund og interesser mm. Det er hvad jeg synes er spændende ved disse værker; at de ikke ledsages af en guidet tour på et kort over Århus, og at man ikke kan klikke kunstnerens kommentarer til som lydspor på oplevelsen. (herved bliver den primære betydningdannelse vel skabt i læserens oplevelse af værket - i læserens kontekst fremfor i skaberens kontekst?)
Jeg har taget udgangspunkt i - som du selv siger - hvad jeg har læst.
//Lasse
Jeg har fulgt jeres debat og synes, der er kommet interessante emner på banen, men jeg savner dog en opfølgelse af disse. Det virker som om I snakker forbi hinanden op til flere gange, mest tydeligt bliver det i diskussionen (eller den ikke-eksisterende diskussion) om der findes politiske statements i nogle af teksterne. I de tekster, jeg har oplevet har der i en del af dem lægget undertoner (endda meget klare) af politisk karakter. Jeg mindes en et sted på Trøjborg, hvor der står noget i retning af, at " Systemet kunne lære noget af fantasien". Er godt klar over, at det afhænger af, hvilke tekster, man er stødt på ( som du, Lasse, har nævnt utallige gange), men hvis man regelmæssigt går ture i Århus (og muligvis også andre steder i landet) er det næsten uundgåeligt at opdage nogle. Mange af dem, jeg er bevidst om eksisterer, har været til skue i mere end et halvt år. Hvilket fører mig videre til mit næste punkt. Da jeg er en ynder af gåture i byen har det været meget utilfredsstillende for mig at spadsere de sisdte mange måneder, da jeg ikke har opdaget en eneste ny gadepoesitekst/graffiti/street art (hvad i hver især ynder at kalde dette folkelige Århus- fænomen) - og jeg har været meget omkring skal det siges ellers har poeten/ billedkunstneren/gadekunstneren/graffitimaleren fundet nye græsgange eller jeg er blevet sløv til at iagttage byen. MEN så skete det for ikke mange uger siden, at jeg faldt over to i den indre by. De var dog af en anden karakter end de hidtidige (er så min tolkning). Jeg vil prøve at sende billeder, men i den ene, set i Mejlgade står der noget med en selvlysende krop, der gør entre i et rum, efterlader det og kun afskriften er nu tilstedeværende. I den anden, set i Amaliegade, jeg mener er en helt klar kommentar til omtalen, som skriveren selv skriver også, : " Det er blevet en vane eller en tvang at reproducere, producere sig selv. Hvem er modtagerne og hvem er afsenderen? Hvem er denne her standardtekst et produkt for? Det er blvet et produkt, en gentagelse , en kommentar ikke helt til den store anden, men til den ødelæggende omtale." Efter min mening er det store ord og der lægger en aggression direkte rettet mod omtalen af disse tekster (produkter - for at bruge ´skriverens´ skrevne ord). En direkte kommentar, der har tvunget denne (disse sisdte tekster) tekst frem. Har nogen af jer overvejet om, medieomtale kunne være grunden til, at gadepoeten har skiftet muren ud med evt. papir? Altså at produktionen er stoppet på uretfærdige vilkår?