På forsiden af Filter – for fotografi ses et sløret, udvisket mandsportræt. Fotografiet er holdt i brunlige nuancer og er en del af serien this appearance: One-Hour Portrait, hvor kunstneren Kyungwoo Chun, som er kendt for sine ukonventionelle portrætter, eksponerer i en time, mens han langsomt bringer kameraet tættere og tættere på sin model.

Portrættet belyser ligesom det vedlagte kunstfotografi og kunstnerpræsentationen af Torben Eskerod spørgsmål omkring identiteten og forgængeligheden.

For hvorledes fastholde et blik på en bevægelig størrelse i stadig forandring? Hvordan frembringer man et tro portræt? Og kan kunsten overhovedet fastholde det tabte, forsvundne?

Fotografiets paradoks
Det kan synes som om portrætterne i kraft af deres selvrefleksion, peger diskuterende ind mod sig selv og derfor er på vej mod en opløsning. Portrætterne er endvidere et æstetisk udtryk for fotomediets vilkår: dets fysiske flygtighed og dets evne til fastholde et spor af virkeligheden for al tid.

Dette paradoksale vilkår for fotografiet er det overordnede tema for Filter#4 og behandles i tidsskriftets indledende artikel af Lars Kiel Bertelsen samt i Øivind Holtermanns artikel om negativets letantændelige og dermed selvdestruktive karakter.

Og det er en ren fornøjelse at læse et tidsskrift, der i fuld udstrækning kan behandle emner omkring fotografiet formidlet på en måde, så alle kan være med.

Overvindelse af traumer
Temanummeret behandler endvidere fotografiets politisk mulige virke. Sabine Nielsen forklarer i sin artikel, hvordan kunstfotografiet kan være med til at italesætte og overvinde historiske, politiske traumer.

I Argentina arbejder fotografen Gustavo Germano for eksempel med en konceptuel tilgang til fotografiet. Han benytter allerede eksisterende amatørfotografier af bryllupper, fødselsdage og lignende sammenkomster fra tiden før det militære diktatur, som afsæt til et nyt tilsvarende foto efter diktaturet.

På efter-billedet, som er en præcis gengivning af det første, ser man en afgørende forskel, da der mangler flere personer. Personerne er forsvundne som følge af militærdiktaturets bortførelser og henrettelser. Således kan fotografiet gå i kritisk dialog med fortiden, være med til forhindre forglemmelse og italesætte historiske traumer.

Familiealbummets forsvinden?
Mette Sandbye skriver i sin artikel om det efterhånden livstruede sociale fænomen 'familiealbummet'. I kraft af at flere forskellige digitale fotoalbumløsninger vinder indpas, kunne man tro, at det fysiske familiealbum, som vi kender det i dag, er ved at forsvinde.

Men Sandbye fremhæver, at man snarere kan tale om en spredning af, hvad man gør med fotografiet end en egentlig opløsning af familiealbummet.

Hvor det gamle familiealbum handlede om at bevare for eftertiden, drejer de nye digitale og sociale fotoalbums såsom Facebook, Flickr eller Picasa sig om at vise øjeblikket lige nu og her. Men de digitale familiealbums er stadig en identitetsskabende og social aktivitet.

Filter#4 er velafstemt i den faglige vinkling af de velskrevne artikler, men også i høj grad en sanselig nydelse i kraft af design og ikke mindst varierede kunstnerpræsentationer, som må være en selvskreven del af det væsentligste tidsskrift for fotografi herhjemme.