Projektet er et samarbejde med 4.b på Spangsbjergskolen, og bygger videre på erfaringer fra et lignende projekt fra 2006/2007. Her var det eleverne fra en 4. klasse på Danmarksgadeskolen, der nød godt af museets store arbejde med børns kunstoplevelse, og projektet var så succesfuldt, at flere af eleverne fortsat arbejder som junior-guides på museet.

I det nye projekt skal 4.b i en periode på 10 uger i foråret 2010 samarbejde med en række professionelle kunstnere med udgangspunkt i museets udstillinger.
Gennem eksempelvis poetry slam, dans og rap vil eleverne komme i nærkontakt med billedkunsten og på en spændende og ny måde få en indsigt i en række kunstneriske processer. Undervejs vil museet rekruttere nye junior-guides, der kan bære faklen videre.

Alle er velkomne til at følge eleverne, høre hvad de synes om projeketet, spørge til kunstnernes udbytte, lærernes holdninger og museets intentioner. Se nedenfor for program.