En billig applikation (5 $) til din iPhone eller iPad er måske alt du behøver? 'Brushes' som det nye skud hedder er allerede vidt udbredt, og flere kunstnere har prøvet kræfter med programmet.

Én af dem er den amerikanske, naturalistiske maler David Kassan. Han har i slutningen af juni filmet en session, hvor han over tre timer maler et naturalistisk portræt på sin iPad.

Se YouTube-filmen her (komprimeret til knap otte minutter) og døm selv.

Malerisk præcision
Faktisk mener Kassan, der typisk arbejder i traditionelle medier, at Brushes hjælper ham til at gengive verden mere præcist som maler. Farvepaletten er simpelthen renere i farverne og dermed mere præcis, forklarer han.

Og andre har fulgt trop. Britiske David Hockney ser blandt andet store muligheder i et redskab som iPad'en, som han mener er meget nær en rigtig tegneblok.

Selv på iPhone kan Brushes benyttes med fine resultater.

Se YouTube-filmen her (Speed x 3) og døm selv.