Fifteen minuttes of fame
Christian Have tager imod mig i Have PR's residens i en smuk rød Frederiksberg-villa. Der er højt til loftet, gang i tastaturerne og en uformel og indtagende stemning. Have er afslappet klædt med løsthængende mørke krøller og et indtagende smil.

Christian Have er tidens kreative mand, bevidst om sin fremtoning, der matcher det produkt, han skal sælge. Vi er begge klar over, at kulturlivet lider under et massivt politisk og økonomisk pres, hvor man må træde i karakter for at få et par minutters sendetid. Have skænker en kop te op:

Et opråb til kunstnerne
Have PR er en selvkørende virksomhed med en mand i førersædet, der forstår at afstemme sine idéer til kulturens tendenser, og gerne parrer de til tider uafhængige størrelser: kunst og erhverv.

Vi skal gøre kunsten synlig og bringe den op fra de traditionelle skyttegravspositioner, hvor kunstens og kulturens akademiker-elite ser erhvervsliv og virksomhedsbranding som skældsord:

”Generelt synes jeg, at kunstnere har haft sværere kår med at gøre sig synlige de sidste ti år. Man har ikke set den samme sympati og bevågenhed for kunsterne. Når jeg siger, synlighed er vigtigt, så er det egentlig et opråb til kunstnere om, at hvis man ikke er synlig, så vil man have problemer med at afsætte sine værker eller få den karriere man ønsker sig. Synlighed er et værktøj og et middel til at opnå de ting, man gerne vil - nemlig at nå ud til et publikum og komme til at leve af sin kunst.”

Hvad med vækstlaget?
Man ser for tiden, at de kunstnere, som formår at ramme den oplevelsesøkonomiske diskurs, høster den gode omtale og dermed synlighed i mediebilledet.

Her kan garvede drenge som Olafur Eliasson og Jeppe Hein boltre sig på kunstens bonede gulve. Men hvad med vækstlaget? Og de nyudklækkede og dem der ikke skaber kunst der passer til markedet? Christian Have opfordrer til, at vi tænker ud af boksen:

”Hvordan skal du overhovedet navigere som ung kunstner i vækstlaget? Der må man tænke i nogle andre baner end de traditionelle baner og medieplatforme. Kunstnere der kun vil omtales i Information og Weekendavisen, eksisterer højst sandsynligt ikke om fem, ti år. Der eksisterer næsten slet ikke kulturskribenter i de blade mere."

Man er ifølge Have nødt til at søge andre steder hen, og her er det vigtigt, ikke at tænke reaktionært som: 'Det er også for dårligt at Danmarks Radio har sådan en dårlig kulturdækning'.

"Ja, det er det, men det bliver ikke bedre. Man kan bruge ufatteligt meget tid på at skælde ud over at tingene ikke er, som man gerne vil have de skulle være. Istedet skal man tænke på, hvad man selv kan skabe. Kan vi selv skabe nogle nye medier og platforme eller bruge nogle af de platforme, der allerede er? Den udvikling vi ser nu er større, end vi kan overskue," advarer Have.

Originalitet er kunstnerens 'sellingpoint'
KUNSTEN.NU havde et seminar i Kødbyen i foråret, som handlede om kunst og oplevelsesøkonomi. Debatten forsøgte at opløse barrierer og skabe dialog imellem kunstnere og erhverv. Men hvordan kan vi nærme os hinanden?

"Jeg var den første, der arbejdede med kultur og erhverv helt tilbage i 1984, og jeg har aldrig oplevet en virksomhed, der ønskede at gå ind og bestemme over en kunstnerisk proces eller en kunstner. Tværtimod. Jeg ser en langt større problematik imellem kulturliv og det politiske niveau, for der ser jeg armslængdeprincipper, der bliver hugget af op til skuldrene," understreger Have og uddyber:

"Man skal naturligvis ikke give køb på sin kunst, for det er den, der er unik. Jeg anbefaler ikke, at man sælger ud, når man skal være synlig. Jeg anbefaler, at man bevarer sin originalitet, men lærer det, man kalder, mediesprog. Hvad er det for et sprog, man skal tale eller sælge sig videre på? De fleste kunstnere er eksperter, der hvor de er. Men at tage værket ud i det næste led, det er svært”.

Kunstnere skal tænke strategisk
Også mediernes kulturstof og kunstkritk er blevet nedprioriteret de sidste fem-ti år. Endnu et problem for kunstens synlighed ifølge Have:

"Kritikken har det ikke godt. Den bliver ikke prioritet. Hele historikken og dramaturgien i en anmeldelse har undergået en forandring. Nu er det et spørgsmål om hatte, stjerner og konformitet. Den kritik, vi kender, er under defensiv udvanding." konkluderer Christian Have.

Igennem interviewet med Christian have er det blevet slået fast, at synlighed er en forudsætning for gode chancer på markedet. Men hvad kan vi gøre, for at få den saglige kunstkritik tilbage?

"Jeg mener, at kunstnere skal spørge sig selv: 'Har vi brug for kritikken i det her mediehav, hvor enhver mening er lige god?' Jeg mener ikke, kritikken er lige god. Der er er noget, der hedder faglige kvalifikationer, som vi har prøvet at eliminere. Jeg synes, vi skal have smagsdommerne tilbage, jeg synes, vi skal have kritikken tilbage," lyder det fra Have, der mener, at det kræver en fælles indsats fra kunstnerne.

"Det kræver, at skuespillere, koreografer, billedkunstnere, forfattere og så videre sætter sig sammen i tolv timer som i Det Sixtinske Kapel og bliver enige om, at det er det, vi vil ha! Så sender de et signal til medier og politikere om, at det her område er vigtigt. Men det skal komme fra kunstnerne selv. Og ja, kritikken er vanvittig vigtig, for at medierne ikke kun bliver en markedsførings-stemme, der dikterer kulturlivet."

Den opfordring lader vi stå lidt...