Kunstscenens rodnet
Da hun blev inviteret til at kuratere den ikke-kommercielle messe alt_cph, tænkte Signe Vad sig om i et døgns tid, inden hun sagde ja. For hvad skal man overhovedet med en kunstmesse, hvor der ikke er salg? Tankerne omkring det tog dog hurtigt form.

”Der er jo ikke andre steder, der samler de her alternative udstillingssteder,” siger hun med tydelig begejstring for konceptet. Hun synes, at det profit-frie initiativ og den energi, som ligger der, er det interessante ved den alternative scene, og det har hun fokuseret på i sin planlægning af messen.

Hun uddyber, at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om den alternative scene som en stilmæssigt nytænkende avantgarde, men at det handler om, at der bliver sat spørgsmålstegn ved de normer, der er skabt konsensus om i miljøet.

Forretning eller formidling?
”For nogle år siden skød de kommercielle gallerier jo op som svampe i København, elever på akademiet udsolgte inden åbningen og alt muligt mærkeligt,” siger hun og fortsætter:

”Et eller andet sted virker det som om, at der nu er opstået alternative udstillingssteder som en modreaktion på alle de penge, der var på kunstscenen. Hvis der er så meget fokus på kunsten som en vare, så er der behov for det frivillige initiativ, og så er det dét, som vil gøde og gavne kunstmiljøet.”

”Jeg synes altid, at man skal se på, hvad det grundliggende motiv er,” siger hun og understreger, at der er forskel på, om man laver et rum, hvor man har tænkt sig at være forretningsmand, eller om man laver et rum for at formidle kunst.

”Hvis man tænker på at generere penge, så er det jo en helt anden vinkling, end hvis man tænker på, hvad man kan give til andre af oplevelser, indtryk eller nye måder at forstå verden på.”

Det nordiske udsyn
Udstillingssteder fra hele Norden er inviteret til at deltage, og særligt Sverige er velrepræsenteret på messen. Som kunstner har Signe Vad studeret i Göteborg, hvor hun oplevede, at der var en helt anden tilgang til de profit-frie udstillingsformer, end hun kendte det fra Danmark.

”Jeg gør meget ud af at invitere kunstnere til at komme og lave noget i rummet under messen. Jeg har to scener; en til debat og en til performance og lydkunst, og så har vi et rum med internetkunst,” fortæller hun.

Det er ikke meningen, at et besøg på messen skal forveksles med en tivolitur, men hun håber, at den energi, som ligger i de alternative udstillingssteder, kan blive samlet og komme til udtryk på messen.

”Jeg mener, at på mange niveauer i samfundet er der nogle normer, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved, og jeg tænker, at jo mindre vi tør stille spørgsmål, jo mindre frie er vi.”