På lørdag løftes en flig af sløret for Bank & Rau, Hesselholdt & Mejlvang, Randi & Katrine og Ingen Frygts fælles og indtil videre yderst hemmelighedsfulde projekt Party and Lost, når de fire kunstnerkollektiver mødes i Forum til en samtale-fuga om dét at lave kunst i samarbejde og det kollektives generelle væsen. Matthias Borello har fået til opgave at moderere de i alt ni kunstnere, der vil besvare spørgsmål og debattere som én, som ingen og som sig selv

Debat på Art Copenhagen
Afsløringen sker, når de alle mødes i Forum til en debat om dét at lave kunst i samarbejde og det kollektives generelle væsen. Det sker lørdag 19. september kl. 14.

Se også: Lørdagens debatprogram på Art Copenhagen

Summen og de enkelte dele

På debatten vil der blive rejst forskellige spørgsmål omkring forholdet mellem kunstner-egoet og kunstner-fællesskabets kollektive stræben.

Kan dette forhold fungere som model for hvilken som helst gruppes kampe? Er det kollektivt udførte kunstværk i sidste ende tættere på livet; kan summen være større end de enkelte dele?