Ingen tvivl om at den er kunstig denne fældede skov, der ligger udbredt på gulvet i Spanien 19Cs udstillingsrum. Den hollandske kunstner har ikke bare brugt træstammer til installationen, men selv bygget sine egne kunstige træer af gamle planker.

Og kunstighederne stopper ikke her.

Lag på lag af skovplagiater hober sig op og skaber en fin falsk skovstemning, der gør installationen til et oplevelsesværdigt værk, som udfordrer mine sanser og tanker - i det små.

Stop fortolkningsprocessen
Det her er et værk, der får mig til at sætte pris på antydningens kunst.

Heldigvis er kunstneren nemlig i stand til at lade detaljerne stjæle billedet - for værkets overordnede tema er sådan set ikke særlig interessant. KULTUREN OVERTAGER NATUREN er ikke noget nyt skræmmebillede, og Meewisse bidrager vist ikke med noget til tidens gennemtyggede klimatema.

Så inden automatpiloten slår til og den store fortolkningsproces går i gang, er det med at sige "stop" og holde fast i de små ting.

Inde i skovlabyrinten
Oplevelsen og tankerne nuanceres hele tiden af værkets detaljer, der trækker i forskellige retninger. Det er netop denne bevægelse, der gør værket levende og oplevelsen interessant.

Først rammes jeg af scenariets umiddelbare velkendthed. De bare stubbe og væltede stammer er ligeså trøstesløse som altid. Men så er der også en masse, der stritter imod og undrer mig, mens jeg følger stierne rundt i den labyrint, de væltede stammer skaber i rummet.

Strittende nuancer
Hvorfor er 'træerne' ikke savet lige over med motorsav? De ser snarere ud som om, de langsomt er blevet gnavet over. Aha. Bæveren. Titlen på udstillingen er jo Post-beaver!

Alligevel er spånerne samlet pertentligt i runde bunker omkring hver stub - og det er jo altså ikke særligt bæveragtigt. Bæverens naturlige fældemetode (som jo selvfølgelig er kunstig og udført af kunstneren i rummet) bliver ophævet af de sirlige bunker.

Kunstighederne begynder at hobe sig op.

Den falske skovstemning forstærkes subtilt af en kunstig sprayet træduft i lokalet, der trækker lugtesansen med ind i oplevelsen og gør den stærkere.

Og oppe i loftet flimrer installationens absolutte perle. En primitivt sammensat lamperække med hastigt glimtende lys, der helt enkelt og genialt illuderer det flygtige lysspil, man oplever, når man kigger op gennem trækronerne i skoven.

Men skoven står jo ikke mere, så hvorfor lave en illusion af at se gennem trækronerne?

Jeg ved det ikke. Jeg har nogle ideer. Og det er jo det skønne ved det hele.

Følg med værket
Og sådan kan et værk altså få lov til at virke på krop og tanke. Glæden ligger i at opdage de små ting og følge med de små tanker om træer, bævere, bunker og lys langt langt væk fra skoven og klimadebatten.