Der er oprettet et paskontor i Århus Kunstbygning. Her kan man anskaffe sig pas til den utopiske NSK-stat, som godt nok ikke har noget territorie, men til gengæld er for alle.
Paskontoret er en del af den slovenske kunstnergruppe Irwins udstilling State in Time, der for tiden er i gang i Kunstbygningen. Den virtuelle, utopiske stat har eksisteret siden 1980erne og har nu flere tusinde statsborgere. Staten manifesterer sig fra tid til anden som ambassader, konsulater og paskontorer med statsemblemer, flag, uniformer, pas etc.
Flere af redaktionsmedlemmerne på aarhus.nu benyttede sig af chancen og fik nyt pas for at nuancere det nationale tilhørsforhold. Se billeder fra sceancen her.




















