Den konceptuelle kunst tager del i det store nybrud i 1960’erne og 1970’erne, som var en levende og eksperimenterende periode i dansk kunstliv, hvor det idealistiske og revolutionære gik i samspil med det trivielle og humoristiske. Ifølge konceptkunsten handler kunst ikke om æstetik, stil, genre eller materiale, men om selve idéen med et værk.

Det fotografiske medie
Med fotografiets dokumentariske egenskaber var det nærliggende for en lang række konceptuelt arbejdende kunstnere at bruge netop dét medie til at dokumentere idéerne. Værkerne på udstillingen realiserer idéerne gennem det fotografiske medie, og allerede i værkernes udgangspunkt er fotografiet medtænkt som den endelige dokumentation.

Den konceptuelle kunst spurgte til, hvordan mening dannes og hvad kunst er, og formåede derved at forny dansk kunst i en grad, der sætter sine tydelige spor i kunsten i dag.

aarhus.nu byder her på en smagsprøve af udstillingen Kunst som idé.

KLIK HER FOR AT SE FOTOS FRA UDSTILLINGEN