Beskuer i tiden
Der er i Bernhard Frankels installation tale om en anderledes type af interaktion, end den man oftest oplever i megen samtidskunst i dag. Her skal man hverken trykke på knapper eller lignende - man bliver ganske enkelt en del af værkets råmateriale bare ved at være tilstede i rummet. Dette er i sig selv en ganske fængende oplevelse, hvor man betragter sig selv og sine med-beskueres aktivitet tidsligt forskudt på den anden side af væggen, samt som en brummen i værkets lydside.
For tiden forskydes. Sekvenserne, både billede og lyd, optages ovenpå hinanden og overføres på magnetbånd. Billedsiden projiceres derefter op på væggene med 42 sekunders forskydning, hvor disse optagelser synes at overlappe indtil de slettes bort af slid. Dette giver projektionen en spøgelsesagtig karakter, fordi optagelserne af de tidligere beskuere anes i baggrunden. Her vandrer det, der lige er sket, over i fremtiden og får hermed en ny tilstedeværelse i tiden. Lydsiden skabes ligeledes dels af lyde fra rummet, også med overlapning, dels af det magnetbånd, der køres rundt i maskinen.
En ’nørdet’ æstetik
Rent visuelt er intet skjult for beskueren. Her er alle ledninger og mekanismer blotlagte, således vi selv kan gætte på, hvordan tidsmaskinen fungerer. Dette er interessant i disse tiders mangfoldighed af teknologisk og digital kunst, hvor al teknik ofte er gemt for beskueren og kun den visuelle facade bliver gjort tilgængelig gennem et imødekommende interface.
Netop denne kompromisløshed i udtrykket klæder værket godt, fordi dettes rå æstetik giver en forenelighed med det visuelle udtryk, der bliver projiceret op på rummets rå murstensvægge.
Tidsrejser og Einstein
Frankel er i sit arbejde inspireret af Einsteins relativitetsteori og dennes teori omkring rumtid. Her bliver værket til en metafor for Einsteins forståelse af tid og rum. Einstein kalder et punkt i rumtiden for en hændelse, og man kan sige, at vi som beskuere bliver en del af denne hændelse, og bliver aktører i en tidsrejse på tværs af det fysiske rum, vi befinder os i. Her er et punkt på båndet et punkt i rummet, ligesom det er et punkt i tiden, som Bernhard Frankel selv udtrykker det.
Installationen bliver hermed en interessant rejse i tiden, hvor fokus forskydes og hændelser opleves på ny. TimeSpaceRevisited er et værk, der ved nøjagtigt, hvad det vil, og det passer perfekt ind i de omgivelser Udstillingsstedet Spanien19c giver til det.
